Temafoto.

Temafoto.

Velkomstmøde for nye borgere 14. april

Byrådet deltager, fordelt på stande, ved arrangementet, hvor der også er åbent rådhus

Af
Michael Braunstein

Michael Braunstein

Der skal være velkomstmøde for nye borgere i Allerød Kommune og åbent rådhus lørdag 14. april fra kl. 13-15 på Allerød Rådhus. Det besluttede Økonomiudvalget 6. februar.

Målgruppen er dels tilflyttere til kommunen siden seneste arrangementet i april 2016, dels alle øvrige borgere i kommunen, som er interesserede i at se rådhuset og møde byrådet.

Læs også: Allerøds flygtninge inviterer til dialog

Arrangementet planlægges ud fra tre større temaer, som går på tværs af kommunens områder og politiske fagudvalg, og byrådets medlemmer fordeler sig på temastande i Borgerportalen og står for dialogen med de fremmødte borgere.

Efter velkomst ved borgmester Karsten Längerich åbnes standene, kunsten på rådhuset vises frem, og musikskolen underholder i rådhusets kantine.

Temaerne på standene bliver 'Kultur og fritid', 'Kernevelfærd og udvikling' og 'By-, bolig- og erhvervsudvikling samt bæredygtighed'.

Den samlede udgift ventes at udgøre cirka 10.000 kr.

Publiceret 16 February 2018 08:15