Hans Kongelige Højhed Prins Henrik bisættes i dag, efter at offentligheden de seneste dage har kunnet se hans kiste her i Christiansborg Slotskirke. Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik bisættes i dag, efter at offentligheden de seneste dage har kunnet se hans kiste her i Christiansborg Slotskirke. Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Den Kongelige Livgarde følger Prins Henrik til det sidste

Livgarden deltager i bisættelsen i dag på flere måder

Når Hans Kongelige Højhed Prins Henrik i dag kl. 11.00 bisættes fra Christiansborg Slotskirke, deltager Den Kongelige Livgarde på flere måder.

Livgarden - der har kaserne i Høvelte - er repræsenteret i en æresvagt, der opstilles foran Christiansborg Slotskirke. Æresvagten omfatter de tre værn: Hæren (repræsenteret af Den Kongelige Livgarde), Søværnet (repræsenteret af værnepligtige fra Kongeskibet Dannebrog) og Flyvevåbnet (repræsenteret af Helicopter Wing Karup).

Æresvagten vil bestå af 36 musikere fra Livgardes Musikkorps, 12 tambourer fra Livgardens Tambourkorps samt 32 gardere. Hertil 30 orlogsgaster og 30 flyversoldater, oplyser kongehuset.dk.

Læs også: Koncert til fordel for grønlandske veteraner rejste 143.000 kroner

Efter bisættelsen bærer 10 officerer fra Den Kongelige Livgarde båren fra Slotskirken til rustvognen. Den kongelige familie følger båren til rustvognen og tager afsked med Prins Henrik. Efter rustvognen kører to biler med de 10 officerer fra Den Kongelige Livgarde, der følger båren til det sidste.

Når båren bæres ud af kirken spilles Hartmanns sørgemarch for Thorvaldsen. Når rustvognen kører, vil Prins Henriks Honnørmarch blive spillet.

I forbindelse med bisættelsen ringes der over hele landet med alle kirkeklokker fra folkekirkens kirker. Der ringes i en halv time før højtideligheden i Christiansborg Slotskirke begynder kl. 11.00, og der ringes en halv time efter, at bisættelsen har fundet sted, oplyses det på kongehuset.dk.

Publiceret 20 February 2018 10:03

SENESTE TV