Zeinab Mosawi - lagde tørklædet, mens hun gik på Engholmskolen. Nu har hun skrevet en bog om den genopdragelsesreje, hun blev sendt på til Irak. Foto: Anne Lønstrup

Zeinab Mosawi - lagde tørklædet, mens hun gik på Engholmskolen. Nu har hun skrevet en bog om den genopdragelsesreje, hun blev sendt på til Irak. Foto: Anne Lønstrup

Zeinab blev sendt på genopdragelse - men flygtede:

Nu fortæller hun om at stå mellem to kulturer

Zeinab Mosawi blev mod sin vilje sendt fra Allerød og til genopdragelse i forældrenes hjemland, Irak. I bogen ’Himlen over min fars tag’ fortæller hun, hvordan hun flygtede og fik en ny tilværelse under falsk navn

Af
Af Anne Lønstrup

Zeinab og Simone husker begge den morgen, da Zeinab første gang mødte op på Engholmskolen uden tørklæde.

De var 14 år dengang og bedste veninder. Simone havde næsten ondt i maven på Zeinabs vegne, fordi Zeinabs beslutning om at lægge tørklædet var så stor. I første time bad læreren Zeinab om komme op til katederet for at præsentere sig for klassen, for hun måtte være en ny pige, mente læreren. Men Zeinab fik snart fortalt, at hun bare have taget sit tørklæde af, og klassekammeraterne syntes, at det var sejt af hende, at hun var gået imod sine irakiske forældres ønske.

Halvanden år senere var konflikterne mellem den nu 16-årige Zeinab og hendes forældre imidlertid taget til, og skænderierne i hjemmet var vokset. Zeinab gik til fester med sine venner, og ofte sov hun hos Simone og andre veninder for ikke at afsløre, at hun drak alkohol ligesom sine kammerater.

På ’ferie’ i Irak

Ved indgangen til 2012 skulle Zeinab have været til middag hos Simone for at fejre nytårsaften, men sådan blev det ikke. I stedet skulle hun rejse til Irak på 'ferie' sammen med sine forældre og storebror.

“Men mens min mor og bror tog tilbage til Danmark efter rejsen, måtte min far og jeg blive. Mine forældre begrundede det med, at der var noget galt med mit pas og min opholdstilladelse, så derfor ville det ikke være muligt for mig at komme tilbage til Danmark,” fortæller Zeinab.

Fik du læst: DEBAT: Nu får asfaltsagen konsekvenser

Først troede hun på forklaringen, men det gik snart op for hende, at hun var blevet sendt på genopdragelsesrejse og var blevet fjernet fra dagligdagen hjemme i Allerød, fra Simone og alle klassekammeraterne.

Historien om forældrenes bedrag har hun valgt at fortælle i den nye bog, ”Himlen over min fars tag”, som netop er udkommet, og som er blevet omtalt i både aviser, radio og tv.

Efter en række omtumlede år på forskellige adresser bor Zeinab igen hos sin mor i Allerød og har fået en normal hverdag, men det har været en kamp for hende at komme tilbage til Danmark og få en tilværelse som andre unge.

’Himlen over min fars tag’

Når hun ser tilbage, tror hun, at forældrene følte sig magtesløse over, at hun var begyndt at leve som andre unge.

”Jeg syntes jo ikke selv, at jeg havde gjort noget forkert, men jeg tror, at mine forældre nåede et punkt, hvor de blev så magtesløse, at de ikke vidste, hvordan de skulle få mig til at leve, som de ønskede,” fortæller hun i dag.

Mens Zeinab fortæller sin historie, sidder Simone ved siden af og nikker. Simone undrede sig selvfølgelig over, at Zeinab ikke kom tilbage.

”Jeg opsøgte Zeinabs bror, Mohammed, i skolen og bankede på døren til rækkehuset, hvor de boede. Men jeg fik ingen svar. En dag tog jeg fat i Zeinabs lærer og senere i en SSP'er i Klub Vest. Da intet skete, ringede jeg til kommunen og fortalte om min bekymring. Men der skete ikke noget,” fortæller Simone Gregersen.

I Irak forsøgte en forvirret Zeinab at forstå, hvad der var overgået hende.

Fik du læst: Natteravnenes ilddåb i Allerød

I de første tre måneder boede hun hos sin fars familie, hvor hun reelt befandt sig i fangenskab i et hus uden computer. Hver aften gik hun op på husets tag for at kunne tænke og for at kunne bede sin bøn: ”Allah, den barmhjertige, lad mig komme hjem til Allerød igen.”

Derpå flyttede hun til sine morforældres hus i Basra, hvor onklen overvågede husets computer. Men en dag, da Zeinab undtagelsesvis fik lov at bruge den, mens en tante holdt øje, gik hun på sin hotmail-konto og skrev til en psykolog fra kommunen, som hun tidligere havde haft kontakt med. Hun fik det svar, at der intet var galt med hendes pas og opholdstilladelse.

I den fortsatte kontakt med en sagsbehandler og senere Udenrigsministeriet og ambassaden i Bagdad lykkedes det den 16-årige pige at aftale en flugt fra familiens hus. Den fandt sted en morgen klokken 5, hvor hun med bankende hjerte og iklædt abaya for ikke at vække opsigt, stillede sig ud ved en stor vej foran en butik med et skrigende orange skilt med ordene ”Windows and Doorcenter”. Her blev den unge pige – som aftalt - samlet op af to irakere i en firehjulstrækker med tonede ruder, og de kørte hende til ambassaden.

 

Forældrepres virker modsat

Flugten til Danmark lykkedes, og Zeinab boede de første tre måneder på et krisecenter under falsk navn, da myndighederne frygtede hendes families reaktion. Siden kom hun til et safehouse i Helsinge med andre unge kvinder i krise. Her mærkede hun for alvor, hvordan forældrenes svigt og de fem måneder i Irak havde forandret hende.

”Jeg blev så moden, da jeg kom tilbage. Jeg havde mistet lysten til at lave vilde ting. Sammen med Simone havde jeg været en af de mest populære piger. Vi havde været glade, og vi grinede meget. Nu blev jeg indelukket og mistede mit netværk,” fortæller Zeinab med alvorlige, mørke øjne.

I dag, næsten seks år senere, vågner hun stadig med mareridt. Hun har efterveer af oplevelsen i form af manglende evne til at huske og koncentrere sig. I sommer blev hun student fra HF, og nu tager hun et sabbatår. Drømmen er at blive enten kriminalbetjent eller socialrådgiver med arbejde på et krisecenter.

Fik du læst: Allerød Handelsforening: Optimisme og tro på fremtiden 

Bogen er kun lige udkommet, men Zeinab har allerede fået mange henvendelser fra andre unge.

”Både indvandrerpiger og -drenge skriver til mig, at det er så godt, at jeg har fortalt om de normer og den kultur, som gør det svært at stå midt mellem to verdener,” siger Zeinab.

”De har fanget min pointe, for det er ikke Islam, jeg tager afstand fra. Jeg vil heller ikke udelukke, at jeg tager tørklædet på igen en dag. Man skal bare aldrig gøre det for andres skyld, og forældre skal ikke forsøge at presse deres børn til at gå med tørklæde. Det kommer til at virke lige modsat.”

 

Publiceret 19 March 2018 18:00