Konservative:

Vi prioriterer alle kernevelfærdsområder

En besparelse som følge af strejke og/eller lockout skal bruges på kernevelfærd, mener partiet

Af
Michael Braunstein

Michael Braunstein

De Konservative i Allerød mener, at en besparelse som følge af en eventuel strejke og/eller lockout skal komme kernevelfærden til gode.

“Konservative i Allerød gik i december i spidsen og foreslog, at Allerød brugte 10 mio. kr. ekstra på kernevelfærd. Der var opbakning til forslaget, som her i 2018 nu er en realitet,” siger den konservative gruppeformand, Jørgen Johansen, og fortsætter:

“Hvis ikke KL og de faglige organisationer når til enighed i forligsinstitutionen, ender konflikten i strejke og/eller lockout. Det vil medføre, at Allerød Kommune får en millionbesparelse, som kan lægges oven i de 10 mio. kr.”

“Vi mener, at besparelsen skal bruges på de områder, hvor pengene kommer fra og ikke omdirigeres til andre områder. Konservative prioriterer kernevelfærd. Og for De Konservative er idræt og kultur også kernevelfærd.”

“Skulle konflikten blive en realitet, og der kommer besparelser i Allerød, vil Konservative øremærke disse til kernevelfærdsområder såsom børn, unge, ældre, kultur og idræt,” siger Jørgen Johansen.

Publiceret 03 April 2018 15:45

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV