Så sejt:

Lillerød-piger vippede de forsvarende mestre af pinden

Efter en meget spændende konkurrence var det pigerne fra Lillerød GF, som kunne vippe de forsvarende Danmarksmestre fra Gug af vippen

Det blev præcis det drama og den fantastiske konkurrence, som alle havde håbet på. Lillerød vandt hele fire discipliner ud af de seks, nemlig Single Rope Speed Relay, Double Dutch Speed Relay, Single Rope Pair Freestyle og Single Rope Team Freestyle, mens de blev nr. to i Double Dutch Single Freestyle og nr. 3 i Double Dutch Pairs Freestyle.

Fik du læst: Allerød borgere hjælper Læger Uden Grænser

De forsvarende Danmarksmestre fra Gug blev nr. 2 i fire discipliner og nr. 1 i to discipliner, men dette var ikke nok til at tage sejren og derved måtte de dygtige piger fra Gug se sig slået efter at have vundet DM for hold hele 17 gange.

“Vi har været sammen som hold i to år nu, og det gør en stor forskel. Vi kender hinanden så godt og vi har fået opbygget en rigtig god stabilitet. Det gør bare, at vi har et rigtig godt produkt. Næste mål er VM og det glæder vi os meget til,” siger en meget glad Emilie Lykke i en pressemeddelelse.

Publiceret 09 May 2018 11:00

SENESTE TV