Haven er dit eget naturreservat

Alle har hørt om Kurt Borellas private have. Her finder du ikke blot en lang række af de vilde danske blomster. Her er også mange bier, sommerfugle og andre smådyr, som flagrer lystigt rundt i haven - simpelthen fordi de hører sammen med rigdommen af de vilde danske blomster.

Kurt har indrettet haven med levesteder, så der er plads til den vilde flora og fauna. Her er lyse og mørke steder, her er tørre og våde steder.

Nu kan du opleve Kurts have 13. juni klokken 16 og få inspiration til, hvordan du kan lukke op for livet i din egen have.

Billetter kan købes tirsdag 15. maj fra klokken 10 på Allerød Biblioteks hjemmeside. Der er kun et lille antal billetter til salg.

Turen er arrangeret af Kurt Borella, Den Grønne Guide og Allerød Bibliotek.

Publiceret 13 May 2018 05:30

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV