Forårstur:

Fra orgel til orgel i Allerød

Hop på cyklen og hør om kirkernes orgel, når det tidligere ’Fra kirke til kirke’-arrangement vender tilbage

Af
Af Kristina Pihl

Det fælles aktivitetsudvalg for kirkerne i Allerød inviterer alle cykel- og musikinteresserede til en dejlig forårstur lørdag 26. maj, når de afholder arrangementet 'Fra orgel til orgel'.

Fik du læst: Forårskoncert i Tonnasalen

Turen starter i Lillrød Kirke kl. 10, hvor kirkens organist, Kyung-Hee Kim, vil fortælle om at spille på kirkens orgel. Herefter går turen videre til Engholmskirken, Lynge Kirke, Uggeløse Kirke og afslutningsvis til Blovstrød Kirke. Temaet i alle kirkerne vil være kirkens orgel, som kirkens organist vil præsentere og spille på. Turen bliver på i alt 24 kilometer, og aktivitetsudvalget opfordre alle til at medbringe madpakker.

Det fælles aktivitetsudvalg oplyser i en pressemeddelelse, at det også vil være muligt at deltage, hvis man ikke ønsker at besøge alle kirke. Ikke-cyklister er også velkommen.

Fik du læst: Det sker i maj

Dagen slutter kl. 16:45 i Blovstrød Sognegård, hvor der vil blive serveret kaffe, te og et stykke kage.

Turen er gratis og kræver ingen tilmelding. Turledere Poul-Erik Friis-Larsen og Peter Kryger Sander kan kontaktes på tlf.: 2016 3089 eller pkryger@live.dk

Cirka-tidspunkter for orgelbesøg

10:00 Lillerød Kirke med Kyung-Hee Kim
11:00 Engholmkirken med Bo Andersen
12:15 Lynge Kirke med Jakob Strandby
13:45 Uggeløse Kirke  med Jakob Strandby
15:30 Blovstrød Kirke med Louise Lund

Publiceret 16 May 2018 05:30

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV