For kort tid siden fik to af de frivillige på Engholm, Grethe Janum og Rita Larsen, overrakt Ildsjælsprisen af filialdirektør i Nordea, Lisbet Mylov. Foto: Michael Braunstein

For kort tid siden fik to af de frivillige på Engholm, Grethe Janum og Rita Larsen, overrakt Ildsjælsprisen af filialdirektør i Nordea, Lisbet Mylov. Foto: Michael Braunstein

Frivillige søges til Engholm Plejehjem

’Vi føler, at vi som frivillige kommer som et frisk pust udefra og er med til at gøre dagligdagen lidt sjovere,’ lyder det fra gruppen af frivillige

Af
Michael Braunstein

Michael Braunstein

De frivillige ved Engholm Plejecenter har plads til mange flere. Gruppen af frivillige skriver til Allerød Nyt:

'Vi er en gruppe af frivillige, som har forskellige aktiviteter på Plejehjemmet Engholm. Vi kommer og underholder og hygger med beboerne. Som frivillig har man andre frivillige at samarbejde med, og man kan bidrage med hvad man har lyst til og evner for.'

'Tidsmæssigt kan man lave forskellige aftaler. Hvis man er interesseret i at se, om det er noget man har lyst til, er det et fint sted at starte med at komme og hjælpe med banko, som finder sted en gang om måneden fra kl. 15.30. Der deltager omkring halvdelen af de ca. 45 beboere, og mange har brug for, at der sidder en 'kontrollør' ved siden af.'

Læs også: Grethe Janum og Rita Larsen fik Ildsjælsprisen

'For nogle beboere kan dagene på et plejehjem blive ensformige, og vi føler, at vi som frivillige kommer som et frisk pust udefra og er med til at gøre dagligdagen lidt sjovere.'

'Vi får til gengæld kontakt til nogle dejlige og spændende mennesker, som er taknemmelige for at vi kommer. Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte formanden Aase Andersen på tlf.: 6170 3849.

Publiceret 22 May 2018 05:30

SENESTE TV