"Der er ikke mange teatre, der spiller om sommerne, men det gør vi", siger Lasse Bo Handberg, teaterdirektør hos Mungo Park. Arkivfoto: Foto: Nicolai Linares

Mungo Park giver fuld solbeskyttelse: 'Kom billigt i teatret til august'

Selvom den bagende sol i disse dage gemmer sig lidt bag skyerne, så står Mungo Park klar med fuld solbeskyttelse i august måned - de har nemlig sat billetprisen ned, så alle kan komme en tur i teatret

Når solen forhåbentligt vender tilbage gennem hele sommeren, er der flere måder at beskytte sig for UV-strålerne på - en af dem er at gå i teatret. Og til august gør Mungo Park det endnu billigere at forkæle sig med en teateroplevelse og samtidig få fuld solbeskyttelse, de sætter nemlig billetprisen på alle forestillinger ned til 100 kroner.

"Vi viser fire forestillinger i teatersalens garanterede skygge i august måned; H.C Andersens Samlede Eventyr, Faust, Manning er fri samt Indfødsretsprøven", lyder det fra Mungo Park

"Det er ikke mange teatre, der spiller teater om sommeren. Men det gør vi. Og lige nu kunne det da ikke være mere oplagt end at hjælpe lidt til med, at folk skærmer sig fra solen. Vi kan jo håbe, den bliver ved med at skinne helt ind i august", siger Lasse Bo Handberg, teaterdirektør.

10. + 11. august H.C. ANDERSENS SAMLEDE EVENTYR

16. + 17. august FAUST

21. + 22. + 23. august MANNING ER FRI

27. + 28. + 29. 30. august INDFØDSRETSPRØVEN

Publiceret 12 June 2018 07:00

SENESTE TV