Sidste sensommer startede ni kvinder og en enkelt mand på deres IGU (integrationsgrunduddannelse). Ved udgangen af 2017 var 39.3 procent af flygtningene i Allerød startet på en uddannelse.

Sidste sensommer startede ni kvinder og en enkelt mand på deres IGU (integrationsgrunduddannelse). Ved udgangen af 2017 var 39.3 procent af flygtningene i Allerød startet på en uddannelse. Arkivfoto: Allerød Kommune

Succes: Flere flygtninge bliver selvforsørgende

En ambitiøs målsætning har fået gjort flere flygtninge selvforsørgende - og nu har Allerød Kommune modtaget 1 million kroner i resultattilskud fra staten

I kommunens strategi for modtagelse og integration af flygtninge og familiesammenførte er det vigtigste mål, at alle nye medborgere hurtigst muligt skal blive selvforsørgende aktive medborgere, der trives i det lokale samfund. Nye tal viser, at strategien virker efter hensigten. Det oplyser Allerød Kommune i en pressemeddelelse.

Målet for 2017 var, at 33 procent af flygtninge og familiesammenførte enten skulle i job eller uddannelse. Ved udgangen af 2017 var tallet 39.3 procent. Til sammenligning var tallet i 1. kvartal 2017 på 21.2 procent og tidligere endnu lavere.

Byrådets samlede mål er, at 50 procent i 2021, hvilket formanden for Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget Jesper Holdflod Pallesen indrømmer er ambitiøst:

"I Allerød har vi en hel masse dygtige og engagerede medarbejdere - og et helt netværk af frivillige, som virkelig brænder for at hjælpe vores nye medborgere. Så jeg tror på, at vi lykkes med vores målsætning", udtaler Jesper Holdflod Pallesen i en pressemeddelelse.

Særligt tre målgrupper skal der dog stadig et ekstra fokus på. De jobparate, som kommer til kommunen uden uddannelse, men med erhvervserfaring. Kvinder som kommer uden både uddannelses- og erhvervserfaring og så gruppen af unge mellem 13 år og 30 år.

"Vi kan se, at vi fået en meget stor del i uddannelse eller beskæftigelse, og det er vi selvfølgelig meget tilfredse med. Men skal vi lykkes med den ambitiøse målsætning – så skal vi gøre endnu mere. Derfor har vi bedt om, at vi sætter yderligere fokus på lige præcis de målgrupper," siger borgmester Karsten Längerich.

Ekstra penge fra staten

Der er tikket flere gode nyheder ind om kommunens integrationsindsats, fortæller formanden for Sundheds-, Velfærds og Beskæftigelsesudvalget.

"Vi er blevet orientering om, at vi har fået tæt på 1 mio. kr. i resultattilskud fra staten, fordi vi lykkedes så godt med at få flygtninge i beskæftigelse. Det er vel at mærke penge, som vi ikke har budgetlagt med. Det tegner godt forud for byrådets budgetforhandlinger".

logy

Publiceret 12 June 2018 14:00

SENESTE TV