Det store smil var fremme hos en af Mohameds fem sønner, da de fredag fejrede Eid festivalen.Privatfoto

Det store smil var fremme hos en af Mohameds fem sønner, da de fredag fejrede Eid festivalen.Privatfoto

I Lynge fejrede Mohamed Kahn og familie Eid med en tak til Danmark

Af
Helene Holm Stolle

Ramadaen sluttede i går fredag (15. juni), og i Lynge blev Eid festen fejret på en helt særlig måde. Hos Mohamed Kahn og hans kone Eido Hassan og deres fem børn blev højtideligheden nemlig krydret med danske flag og en taknemmelighed for deres nye liv i Danmark.

"Vi har besluttet os for at fejre denne Eid-festival med danske flag for at vise respekt og kærlighed til danskerne", siger Mohamed Kahn til Allerød Nyt.

Han kom til Danmark for tre år siden som politisk flygtning fra Etiopien, og først i december måned sidste år kom hans familie hertil - efter flere private mennesker havde støttet familiens rejse hertil økonomisk.  

 "Vi er meget glade for at være her - sammen", lyder det fra Mohamed Kahn.

Meget anderledes

Eid-festen, som er afslutningen på Ramadaen, er en stor højtidelighed, der fejres sammen med familie og venner, masser af mad og gaver. Men som flygtningefamilie er det ikke størrelsen på festen, der er afgørende, derimod betyder taknemmeligheden for at kunne være sammen i et sikkert land mere, fortæller Mohamed Kahn. 

"Det er min families første Eid i Danmark, og det er meget stille og roligt. Vi savner selvfølgelig de store fester, som vi plejede at arrangere i Etiopien, men det her er helt okay. Vi har et nyt liv i et nyt land, som vi respekterer", fortæller Mohamed Kahn og lægger ikke skjul på, at det ikke altid er nemt at skulle skabe et nyt liv i Danmark. 

"Nogle danskere tænker måske, at vi hader Danmark. Det hører man tit i medierne, men min kone, jeg og vores fem drenge elsker Danmark. Derfor besluttede vi at fejre Eid med danske flag for at vise vores respekt og taknemmelighed. Både min kone, jeg og vores drenge er klar til at tage del i samfundet og hjælpe dette smukke land, som vi skylder en stor tak", siger Mohamed Kahn. 

 

Eido Hassan kom først til Danmark sammen med sinde og Mohameds fem sønner tilbage i december. Privatfoto

Eido Hassan kom først til Danmark sammen med sinde og Mohameds fem sønner tilbage i december. Privatfoto

Eid-festen handler også om taknemmelighed, og derfor var det naturligt for Mohamed Kahn og hans familie at pynte op med danske flag. Privatfoto

Eid-festen handler også om taknemmelighed, og derfor var det naturligt for Mohamed Kahn og hans familie at pynte op med danske flag. Privatfoto

Mohamed Kahn kom til Danmark for tre år siden som politisk flygtning. I december måned kom hans familie hertil, og i dag bor de i Lynge. Privatfoto

Mohamed Kahn kom til Danmark for tre år siden som politisk flygtning. I december måned kom hans familie hertil, og i dag bor de i Lynge. Privatfoto

Publiceret 16 June 2018 07:33

SENESTE TV