Ny beachbane til LUI
LUI's nye beachbane blev indviet ved fredagens Go'nat sport i Lynge
Indvielse Den traditionsrige Go'nat Sport i Lynge blev markeret fredag aften. I år var arrangementet lidt anderledes end det plejer, for udover en åbent hus-aften blev LUI's nye beachbane indviet ved Lynge Idrætsanlæg. Borgmester Karsten Längerich (V) klippede snoren.
Det var LUI's 2. divisions volleyballdamer, der spillede første kamp på banen. Banen er etableret som led i LUI's deltagelse i DM. Realisering af beachbanen er blevet til i et samarbejde mellem LUI og Allerød Kommune.
Sport for enhver
Efter indvielsen fortsatte festlighederne med forskellige aktiviteter både inde- og udenfor. De fremmødte kunne bland andet prøve kræfter med airsoft challenge, forskellige fodbold- og håndboldaktiviteter, springgymnastik, bordtennis, badminton, volleyball, fitness og tennis. De fremmødte kunne også prøve kræfter med gladiatorkamp, bungee basket og human football table.
Publiceret 18 June 2018 14:35