Det er blevet in at holde hjemmekoncerter, og den 28. juli giver Solvej koncert i Allerød.

Det er blevet in at holde hjemmekoncerter, og den 28. juli giver Solvej koncert i Allerød. Privatfoto

Kom til koncert i din nabos stue

Joakim og Stine åbner dørene til deres hjem sammen med sangerinden Solvej

Hjemmekoncerter er et fænomen mest kendt i USA. Nu kan du også få lov at prøve det i Kirkelte lidt udenfor Allerød - på det lille landsted Egernholt hos Joakim og Stine.

Musikeren, der kommer og spiller, hedder Solvej og er guitarist, sanger- og sangskriver. Hun skriver sange på dansk om at være her, og hendes album har netop fået fire stjerne af Gaffa.

Værten , Stine Hulvej, er én af initiativtagerne til musikfælleskabet for hjemmekoncerter, som hun arrangerer denne koncerten igennem. Low-Fi, som musikfælleskabet hedder, er skabt for at give musikelskere en mulighed for at komme tættere på musikken og hinanden. For Stine er hjemmekoncerterne blevet en hjertesag.

”Musik er for mig, noget vi gør sammen. Det kan skabe nærvær og samvær på en helt særlig måde, og når du så får det helt tæt på i en dagligstue, er det en meget speciel og intens oplevelse", fortæller hun.

Vær med på flere måder

Som medlem af musikfællesabet kan man både komme til koncerter i intime og hyggelige rammer, men man kan også lave sin egen koncert og komme i kontakt med dygtige up-coming og uafhængige musikere. Stine Hulvej håber at kunne inspirere nabolaget til at prøve rollen som koncertvært, og på den måde være med til at skabe flere intime musikoplevser i og omkring Allerød.

Den første hjemmekoncert med Solvej finder sted lørdag den 28. juli klokken 16.30 til 18, og det koster 92 kroner. Entréen går til musikeren samt en kop kaffe og lidt sødt til koncertgæsterne. Der er kun 30 billetter til salg. Du kan bestille billetter på www.facebook.com/lowficoncerts eller www.lowficoncerts.com.

hhs

Publiceret 20 June 2018 05:00

SENESTE TV