Mathilde Helbo Larsen øverst på podiet i Shanghai. Foto: GymDanmark

Mathilde Helbo Larsen øverst på podiet i Shanghai. Foto: GymDanmark

Mathilde er verdens bedste

Mathilde Helbo Larsen fra Lillerød Rope Skipping Team blev verdensmester i Shanghai

Af
Michael Braunstein

rope skipping Mathilde Helbo Larsen fra Lillerød Rope Skipping Team (LRST) triumferede ved VM i Shanghai og sikrede sig titlen som verdensmester.

Mathilde Helbo Larsen slog ved samme lejlighed Danmarksrekorden i både 30 sekunders speed og 3 minutters, hvor rekorderne nu er henholdsvis 98 og 457. Hun vandt desuden hele to sølv disciplin-medaljer i Single Rope Freestyle og Triple Unders.

Stor tilfredshed

12 sjippere fra Lillerød Rope Skipping Team var afsted til VM, og tilfredsheden er stor i Lillerød-lejren med forløbet af konkurrencerne.

'Vi kunne ikke være mere tilfredse. Der er blevet vundet mange medaljer, slået mange rekorder, opnået mange mål - og ikke mindst er titlen som verdensmester i master for kvinder altså kommet hjem til Danmark og Lillerød Rope Skipping Team,' lyder det fra LRST.

For de fire master deltagere, der deltog i Chinese Open Tournament for henholdsvis kvinder og mænd, blev det til en samlet 20. til Emma Brauer Faber-Rod, 17. til Mia Louise Dobson, 10. plads til Laura Sylow Francis og 14. plads til Simon Dahl Meincke.

For Mix (bestående af Mia Louise Dobson, Laura Sylow Francis, Victoria Søkilde, Simon Dahl Meincke og Emma Brauer Faber-Rod), som konkurrerede i World Championships for Open Teams (mix-hold) - og dermed stillede med Danmarks første mix-hold i a-rækken i meget lang tid - blev det til en samlet 14. plads.

Bronze til 'De 5'

Og for 'De 5' (Anna Sørensen, Emilie Christine Lykke, Louise Sylow Francis, Marie Broen Magersholt og Mathilde Helbo Larsen) i World Championships for piger blev det til en samlet 7. plads og en bronzemedalje i Double Dutch Single Freestyle.

Alfred Wulf Andersen og Josephine Grænge Rasmussen konkurrerede i Junior World Championships for Master, og de sikrede sig to flotte 19. pladser.

Også Marie Broen Magersholt konkurrerede i World Championships for Master. Hun blev nummer 16 samlet.

Trænerne på VM-turen var Simone Rye Stjernekilde og Mia Mønster.

Publiceret 01 August 2018 11:45