Officiel velkomst til nykåret verdensmester

Mathilde Helbo Larsen modtages i Københavns Lufthavn tirsdag

Af
Michael Braunstein

modtagelse Den nykårede verdensmester i overall i Rope Skipping, 18-årige Mathilde Helbo Larsen fra Lillerød Rope Skipping Team - vender tirsdag 7. august kl. 18.45 hjem fra Shanghai, og i den forbindelse arrangerer GymDanmark en officiel velkomst i Københavns Lufthavn.

Mathilde Helbo Larsen sikrede sig det første danske verdensmesterskab nogensinde ved VM 2018 i Shanghai. Under konkurrencen formåede hun at fornye to danske rekorder i hhv. 30 sekunders speed med 98 hop og 3 minutters speed med 457 hop.

Afslutningsvis leverede hun i den 3. og sidste disciplin en forrygende freestyle-serie, som blev dagens næstbedste ud af 42 deltagere fra 14 lande.

Alle er velkomne til modtagelsen af den nye verdensmester.

Publiceret 06 August 2018 12:46

SENESTE TV