Italobrothers har indtaget scenen på EVO 18 - og det er noget, publikum kan lide. Foto: Michael Braunstein

Italobrothers har indtaget scenen på EVO 18 - og det er noget, publikum kan lide. Foto: Michael Braunstein

Se billederne: "Er I klaaaaaaaaaaaaaar?!"

Omkring 1000 festede på EVO 18, og deltagerantallet var det eneste minus ved festivalen set fra arrangørernes side

Af
Michael Braunstein

festival Drive In Bio i den gamle grusgrav i Lynge var i lørdags forvandlet til elektronisk musikfestival, da EVO 18 løb af stablen. Og der blev festet, sunget og danset i lange baner.

Godt 1000 mennesker mødte frem for at deltage i festen, hvor de kunne opleve navne som Italobrothers, Faustix, Toomanylefthands og Kesi.

Det var allerførste gang, musikfestivalen fandt sted, og arrangørerne er bagefter glade for, hvordan det hele gik.

Stor tilfredshed

"Vi er rigtigt, rigtigt tilfredse med EVO 18. Det gælder afviklingen, det gælder kunstnernes optræden, og det gælder den måde, der blev festet på. Der kom på et tidspunkt en regnbyge, men også dét håndterede alle parter fint," siger indehaver af Drive In Bio, Henrik Kehlet, og fortsætter:

"Det eneste lille minus var, at vi gerne ville have haft flere mennesker - der var lige knap 1000, og publikum var størst, da Kesi gik på."

"Kunstnerne har udtalt sig særdeles positivt om arrangementet, og det er mit indtryk, at også gæsterne er positive."

"Vi er 100 procent parat til at fortsætte næste år med EVO 19, men nu skal vi lige høre, hvad kommunen og naboerne siger," siger Henrik Kehlet.

Publiceret 06 August 2018 10:17

SENESTE TV