Xenia Michaelsen blev landskendt, da hun i foråret 2018 deltog i DR1-programmet 'Danmarks bedste portrætmaler'.

Xenia Michaelsen blev landskendt, da hun i foråret 2018 deltog i DR1-programmet 'Danmarks bedste portrætmaler'.

Få tegnet dit portræt af Xenia Michaelsen

Borgmester Karsten Längerich har fået et gavekort til portrætmaleren

Af
Michael Braunstein

kulturuge 'Få tegnet dit eget portræt af Xenia Michaelsen'. Sådan lyder et af tilbuddene i forbindelse med åbningen af billedkunstlæreres udstilling på Allerød Bibliotek mandag 20. august fra kl. 17-20. Billedkunstlærerne kommer fra DOF Allerød Fritidsskole.

Xenia Michaelsen blev landskendt, da hun i foråret 2018 deltog i DR1-programmet 'Danmarks bedste portrætmaler'. Hun blev anden aftens portrætmaler og deltog dermed også i finalen.

Ved pressemødet om Allerød på X og Tværs 9. august fik borgmester Karsten Längerich et gavekort overrakt af DOF Allerød Fritidsskole netop til et portrætmaleri hos Xenia Michaelsen.

De udstillende kunstnere og lærere på Allerød Bibliotek er Anette Martinussen, Anne Eistrup, Bettina Kofmann, Karina Bjerregaard, Lena Becker, Lone Simonsen og Xenia Michaelsen. På åbningsaftenen vil flere af aftenskolens lærere være at træffe, mens Jens Rudskov Nielsen vil skabe en hyggelig stemning med sit guitarspil.

Udstillingen kan ses til fredag 31. august i bibliotekets åbningstid og er en af de mange aktiviteter i kulturugen Allerød på X og Tværs.

DOF Allerød Fritidsskole tilbyder, at man kan tegne og male i vinmarken på Tingbækvej.

DOF Allerød Fritidsskole tilbyder, at man kan tegne og male i vinmarken på Tingbækvej.

DOF Allerød Fritidsskole tilbyder også andre aktiviteter i ugens løb, f.eks. kan man prøve pilates og smovey, og man kan tegne og male i vinmarken på Tingbækvej på grænsen til Birkerød. Der vil desuden 23. august være omvisning i vinmarken ved Jean Becker.

Få mere at vide: www.fritidsskoler.dk.

Publiceret 11 August 2018 13:30

SENESTE TV