Fire blinde alarmer og et væltet træ

Af
Michael Braunstein

Nordsjællands Brandvæsen har haft en weekend med tre blinde alarmer og et væltet træ, hvis der udelukkende ses på brandfolkenes opgaver i Allerød Kommune. Mandag morgen kom så yderligere en blind alarm til.

11. august kl. 8.50 blev en alarm udløst på Nymøllevej som følge af madlavning. Og senere samme dag var der to blinde alarmer på Poppelvænget i Lillerød, hvor årsagen beskrives som 'ukendt'.

Mandag morgen kl. 7.56 kom den sidste af de fire blinde alarmer: Håndværkere på Sortemosevej i Lillerød havde udløst en alarm ved en fejl.

Søndag kl. 23.53 kørte Nordsjællands Brandvæsen til Skovmosen i Lillerød, hvor et træ var væltet ud på vejen. Her blev Falck tilkaldt, fremgår det af brandvæsenets døgnrapport.

Publiceret 13 August 2018 12:21

SENESTE TV