De nye elever i børnehaveklasserne på Lynge Skole sendte balloner til vejrs på den første skoledag.

De nye elever i børnehaveklasserne på Lynge Skole sendte balloner til vejrs på den første skoledag. Foto: Niki Danvad v/Lynge Skole

Rød løber og balloner til de nye skolebørn i Lynge

61 børn var mere end spændte og klar til deres første skoledag på Lynge skole

61 nye friske, glade og søde børnehaveklasseelever blev taget godt imod på deres første skoledag på Lynge Skole. Skoleleder Thomas Kirkegaard havde rullet den røde løber ud for at tage imod skolens nye elever og deres forældre på deres allerførste skoledag på Lynge Skole.

Dagens program bestod af en fælles start i salen, hvor Thomas Kirkegaard holdt tale for både børn og forældre, og hvor hver enkelt klasse blev præsenteret og fik taget fælles billede. Herefter var eleverne ude i deres nye klasser, sammen med deres nye lærere og pædagoger og deres mange nye klassekammerater.

Første skoledag blev afsluttet sammen med alle skolens 670 elever, som klappede og jublede, da de nye 0. klasseelever sendte 61 balloner til vejrs, med en besked fra hver enkelt barn bundet til ballonen. Det bliver spændende om eleverne får svar på deres luftpost i nærmere fremtid.

hhs

Publiceret 14 August 2018 00:00