Ole Lyngvåg skal vikariere for Kristine K. Ravn

Sognepræsten i Blovstrød går på barsel

Af
Michael Braunstein

vikar Sognepræst i Blovstrød, Kristine K. Ravn, går på barsel. Som afløser i barselsperioden har menighedsrådet ved Blovstrød Kirke valgt Ole Lyngvåg som konstitueret sognepræst.

Ole Lyngvåg er 28 år og cand. theol. fra Københavns Universitet i 2016. Han har før teologistudiet læst til bachelor på jurastudiet, hvor han sluttede med en opgave om Martin Luthers retsforståelse.

Ole Lyngvåg er født og opvokset i Smørum. Sideløbende med sine studier har han været medlem af menighedsrådet ved Esajaskirken på Østerbro. Efter sin uddannelse har han en kort periode været ansat som konstitueret sognepræst ved Mørkhøj kirke.

Ole Lyngvåg vil holde indsættelsesprædiken ved gudstjenesten i Blovstrød kirke søndag 19. august kl. 10. Efter gudstjenesten vil der være reception i sognegården, hvor alle er velkomne.

Publiceret 15 August 2018 10:45

SENESTE TV