”En anderledes træningsform med fokus på effektiv træning på kort tid,” lover LOOP Fitness om sit nye træningscenter, der åbner på Rørmosevej 15. september. Pressefoto.

”En anderledes træningsform med fokus på effektiv træning på kort tid,” lover LOOP Fitness om sit nye træningscenter, der åbner på Rørmosevej 15. september. Pressefoto.

Nyt fitness-center på Rørmosevej

Kun 24 minutter tager det ifølge LOOP Fitness at træne kroppen igennem. Centret i Allerød bliver nummer 94 i rækken rundt om i landet

Af
Anne Lønstrup

LOOP Fitness, som lørdag 15. september åbner nyt træningscenter på Rørmosevej, ønsker at imødekomme alle dem, der i bund og grund synes, at det er besværligt at træne.

Her er ingen spejle på væggene og ingen fokus på bestemte kropsidealer eller det nyeste træningstøj. Man kommer ind, tager plads i den nærmeste træningsmaskine og går i gang.

”Træningen foregår på 16 maskiner, som er placeret i en cirkel, og når man kommer, springer man bare ind i cirklen, hvor der er plads, og følger herefter cirklens rytme. Hver 45. sekunder lyder der et 'ding', og så flytter alle til den næste maskine i cirklen,” står der i pressemeddelelsen fra LOOP Fitness.

Hver runde i cirklen tager 12 minutter. Det anbefales at tage to runder, og på den måde skulle man kunne træne igennem på 24 minutter.

”Vi ved, at manglende tid er den største hindring for, om folk får trænet. Derfor har vi lavet et effektivt koncept, hvor man kan parkere bilen uden for centret, gå ind, klæde om, træne hele kroppen igennem og være ude af døren igen på en halv time. På den måde passer man på sit helbred og kommer hjem til familien med mere energi på kontoen – uden at bruge for meget tid,” udtaler adm. direktør i LOOP Fitness, Brian Schneider.

Publiceret 16 August 2018 14:15

SENESTE TV