Kasper Sass Kierkegaard, til venstre, har flyttet sin løbestilsklinik, Copenhagen Runninglab, ind hos Allerød Fysioterapeuterne på Rønneallé i Lillerød. Her bydes han velkommen af indehaver af Allerød Fysioterapeuterne, Jacob Kierstein. Foto: Michael Braunstein

Kasper Sass Kierkegaard, til venstre, har flyttet sin løbestilsklinik, Copenhagen Runninglab, ind hos Allerød Fysioterapeuterne på Rønneallé i Lillerød. Her bydes han velkommen af indehaver af Allerød Fysioterapeuterne, Jacob Kierstein. Foto: Michael Braunstein

Copenhagen Runninglab er flyttet til Allerød

Allerød Fysioterapeuterne kan nu tilbyde løbestilsanalyse, tilretning af løbestil og udredning af løbeskader

Af
Michael Braunstein

løb Kasper Sass Kierkegaard har per 1. august flyttet sin løbestilsklinik, Copenhagen Runninglab, til Allerød og ind hos Allerød Fysioterapeuterne på Rønneallé i Lillerød.

"Det betyder i alt sin enkelthed, at vi nu ved Allerød Fysioterapeuterne kan tilbyde løbestilsanalyse, tilretning af løbestil og udredning af løbeskader i højeste kvalitet," siger Kasper Sass Kierkegaard, der foruden at eje Copenhagen Runninglab er fysioterapeut hos Allerød Fysioterapeuterne.

"Jeg har mine kompetencer fra fysioterapeut-uddannelsen i Odense, hvor jeg var med til at starte en løbeklinik til undervisning af de studerende, samt fra en tilknytning til nogle af Danmarks og verdens bedste løbere igennem Dansk Orienterings-Forbund. I forbundet har jeg været landsholdsfysioterapeut i forbindelse med træningslejre og internationale mesterskaber fra 2010-2016," siger Kasper Sass Kierkegaard og fortsætter:

"Min interesse binder sig i dag op på triatlon, og derfor har jeg ligeledes medbragt udstyr til at udføre fysioterapeutisk bikefit: Det handler om tilpasning af racer- og triatloncykler med hensyntagen til skavanker samt udredning af skader i forbindelse med cykling. Både løbestil og bikefit foregår ved hjælp af high-speed videooptagelser og computeranalyser."

"Jeg medbringer desuden en mobil ultralydsscanner, hvilket betyder, at patienter i klinikken kan få en hurtigere og mere præcis diagnose - og derfor også få den rigtige behandling igangsat hurtigt. Da scanneren er fuldt ud mobil, kan det ligeledes tilbydes til patienter, som ikke har mulighed for at komme til klinikken."

"Vi mener, at det her kan have stor betydning for hastigheden og ikke mindst niveauet for udredning og behandling hos fysioterapeut i Allerød og omegn, specielt set i forhold til løbe- og cykelrelaterede skader," siger Kasper Sass Kierkegaard.

Kasper Sass Kierkegaard har taget en del forskelligt udstyr med til Allerød. Foto: Michael Braunstein

Kasper Sass Kierkegaard har taget en del forskelligt udstyr med til Allerød. Foto: Michael Braunstein

Publiceret 24 August 2018 05:30