Professor i formel filosofi ved Københavns Universitet Vincent Hendricks gav en hæsblæsende præsentation om fake news på Allerød Gymnasium.

Professor i formel filosofi ved Københavns Universitet Vincent Hendricks gav en hæsblæsende præsentation om fake news på Allerød Gymnasium.

Gymnasie-elever blev klogere på fake news

På Allerød gymnasium var der i mandag den 27. august arrangeret fællestime for 2.g- og 3.g-elever og lærere med Vincent Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, leder af Center for Information og Boblestudier og aktuel med bogen 'Fake News – Når virkeligheden taber'.

"Hvordan får man opmærksomhed og tjener på den,", var et af mange spørgsmål, Vincent Hendricks stillede eleverne undervejs i oplægget. Med facts og eksempler på vanvittige fordrejninger af kendsgerninger, formåede Vincent Hendricks at tryllebinde og fange de 470 elevers opmærksomhed i en halvanden times hæsblæsende præsentation på scenen.

Et af mange stærke budskaber var, at i en verden, hvor viden er magt, og hvor 'blue lies' kan være svære at skelne fra sand info på de sociale medier, er det vigtigt, eleverne udvikler sig til kritisk, reflekterende individer, der sætter sig mål for fremtiden og gør sig umage.

For tilhørerne var der således stof til eftertanke, da Vincent Hendricks forlod scenen til klapsalver.

jesl

Publiceret 30 August 2018 07:06

SENESTE TV