Introugerne på Allerød Gymnasium har også fokus på det sociale aspekt, og de nye 1.G-elever har i sidste uge været på hyttetur. Privatfoto

Introugerne på Allerød Gymnasium har også fokus på det sociale aspekt, og de nye 1.G-elever har i sidste uge været på hyttetur. Privatfoto

Gymnasium: Langt introforløb sikrer et godt uddannelsesforløb

230 unge mennesker begyndte i 1.G på Allerød Gymnasium efter sommerferien, og de har været igennem et omfangsrigt introforløb - for at sikre et godt uddannelsesforløb

Af
Helene Holm Stolle

Da sommerferien sluttede, og klokken ringede ind til den aller første time, begyndte et helt nyt liv for 230 unge mennesker. De trådte nemlig ind af døren til Allerød Gymnasium og en hverdag med nye lærere, nye fag, større krav, flere afleveringer, tanker om fremtiden og ikke mindst nye kammerater og masser af fester i vente.

For at give de mange nye elever den bedste start på gymnasietiden har Allerød Gymnasium et omfangsrigt introduktionsprogram. Et program, der både rummer det faglige og det sociale aspekt.

”Eleverne har mødt studievejlederne, og der er start gang i en makkerordning,hvor de nye elever følges tæt i hele studiestarten både i og udenfor undervisningen”, forklarer Sonja Wærness fra Allerød Gymnasium i en pressemeddelelse til Allerød Nyt og fortæller, at den første tid selvfølgelig også har budt på forskellige introaktiviteter med tutorerne, hvor der er blevet danset squaredance, løbet orienteringsløb og ikke mindst danset gymnasiets fælles dans ’jiffymixer’ med resten af eleverne.

Selvom der foregår meget socialt i introforløbet, er der også stor fokus på det faglige ved livet som gymnasieelev, så eleverne bliver sporet ind på den mere traditionelle dagligdag med faste udfordringer med lektier og skriftlige afleveringer. Privatfoto

Selvom der foregår meget socialt i introforløbet, er der også stor fokus på det faglige ved livet som gymnasieelev, så eleverne bliver sporet ind på den mere traditionelle dagligdag med faste udfordringer med lektier og skriftlige afleveringer. Privatfoto

”I sidste uge var 1.G’erne på en to-dages hyttetur på forskellige lokationer i nærheden, og fredag aften sluttede introugerne med den første elevfest. Her var 1.G’erne traditionen tro opfordret til at møde udklædte – enten som bonderøve eller orker”, fortæller Sonja Wærness og fortsætter:

”Nu er eleverne sporet ind på den mere traditionelle dagligdag som gymnasieelever med faste udfordringer med lektier og skriftlige afleveringer, og hvor de nystartede i løbet af deres grundforløb skal få styr på de mere alvorlige begreber som studieretninger og almen studieforberedelse”.

Udover de mange nye elever, har gymnasiet også taget imod seks nye lærere, som også er klar til at tage fat på de mange udfordringer, som ligger i at undervise på et moderne gymnasium. Derudover er der i ledelsen på Allerød Gymnasium også kommet et nyt ansigt, idet Mads Bybæk Pedersen er blevet ansat som ny uddannelsesleder.

Publiceret 31 August 2018 06:00

SENESTE TV