Lillerød Rope Skipping Team stod for opvarmningen ved KlasseKampen og mødte op blandt andet med verdensmesteren Mathilde Helbo Larsen (yderst til venstre) og holdkammeraterne Emilie og Marie. Foto: KlasseKampen

Sejeste skole i Allerød: Kratbjergskolen Engholm

Skolen blev samlet vinder af KlasseKampen 2018 med tre årgangsvindere

Af
Michael Braunstein

klassekampen Hvilken skole er Allerøds sejeste? Sådan lød spørgsmålet forud for årets udgave af KlasseKampen, og nu kan spørgsmålet besvares: Kratbjergskolen, afdeling Engholm.

Skolen blev den samlede vinder af KlasseKampen 2018 med tre årgangsvindere.

1.200 deltog

Styregruppen bag det store arrangement oplyser, at de i alt 1.200 deltagende elever og deres familier, bedsteforældre og søskende havde en fantastisk dag med masser af action, konkurrencer og socialt samvær på klasseniveau. Mange klasser havde medbragt pavilloner, hvor klassen samledes i løbet af dagen.

Ud over på Skovvang Stadion var der også konkurrencer i Blovstrød Svømmehal, i Engholm Svømmehal og alle tre haller i Lillerødhallerne.

Sådan så der ud på Skovvang Stadion under opvarmningen.

Sådan så der ud på Skovvang Stadion under opvarmningen.

"Fantastisk indsats"

'Uden en fantastisk indsats fra et stort korps af frivillige på dagen, kunne styregruppen slet ikke have afviklet KlasseKampen. Flere end 100 frivillige fungerede som officials i de 12 discipliner,' lyder det fra styregruppen, der tilføjer:

'Dagen sluttede af med, at isbilen fra Hjem-Is kørte ind på stadion med is til deltagerne som tak for deres indsats i løbet af dagen. Isene var sponseret af Handelsbanken Allerød.'

Her er de bedste klasser på de forskellige årgange:

1. årgang: Kratbjergskolen afdeling Engholm E1.A2, 2. årgang: Blovstrød Skole 2.A, 3. årgang: Allerød Privatskole 3.A, 4. årgang: Kratbjergskolen afdeling Engholm E4.B1, 5. årgang: Kratbjergskolen afdeling Engholm E5.B, 6. årgang: Lillevang Skole 6.B2, 7. årgang: Allerød Privatskole 7.A, 8. årgang: Blovstrød Skole 8.A1, 9. årgang: Lillevang Skole 9.E.

Tre piger fra Kratbjergskolen Engholm modtog pokalen, der fulgte med titlen som årets mest vindende skole i KlasseKampen 2018.

Tre piger fra Kratbjergskolen Engholm modtog pokalen, der fulgte med titlen som årets mest vindende skole i KlasseKampen 2018.

Publiceret 05 September 2018 14:06