Allerød-virksomhed i stor grønlandsk aftale

Datacon har indgår aftale med KNI til et tocifret millionbeløb

aftale Allerød-virksomheden Datacon har indgået en stor aftale til en værdi af et tocifret millionbeløb med en af Grønlands største virksomheder, den grønlandske detailgigant KNI.

Aftalen handler om implementering af Microsoft Dynamics 365 for Finance and Operations, oplyser Datacon.

'Med de komplette værktøjer i Microsofts nyeste udgave af deres ERP-system til mellemstore og store virksomheder, får KNI en fremragende løsning til at understøtte deres nuværende og fremtidige forretningsgange,' noterer Datacon i en pressemeddelelse.

Aftalen er et flerårigt projekt, der gennemføres i en række etaper med løbende evaluering.

Datacon har leveret løsninger til KNI igennem snart 25 år. 'Takket være det mangeårige tætte samarbejde er vi, udover et stort kendskab til detailbranchen, meget fortrolige med KNI's krav og behov samt de grønlandske forhold. Særligt Datacons store kendskab til både KNI og de grønlandske udfordringer gør, at KNI får et signifikant forspring ved at benytte en erfaren partner på opgaven,' fastslår Datacon.

Man kan læse mere på datacon.dk

mik.

Publiceret 11 September 2018 06:45

SENESTE TV