Allerød rutcher fortsat nedad i måling af erhvervsvenlighed

Fra en plads i 2010 som den 15. bedste kommune målt på erhvervsvenlighed, falder Allerød i år til en placering som nummer 65

Af
Anne Lønstrup

Allerød fortsætter atter ned af listen i DI’s årlige temperaturmåling af kommunernes erhvervsvenlighed. I undersøgelsen, Lokalt Erhvervsklima 2018, scorer Allerød sin hidtil dårligste placering som nummer 65.

Det er kun gået én vej for Allerød Kommune, siden DI for seks år siden startede med at vurdere kommunernes erhvervsvenlighed i 2010.

Her blev Allerød vurderet som den 15. bedste i landet og den lå også højt på “overordnet vurdering af erhvervsvenlighed” – d.v.s. virksomhedernes vurdering af kommunen på en skala fra 1-5.

Siden da er Allerød både faldet i konkurrencen med de andre kommuner og i overordnet tilfredshed med erhvervsvenligheden. I år scorer Allerød således sin hidtil dårligste placering som nummer 65, fremgår det af en pressemeddelelse fra DI.

Langsom sagsbehandling

Det er bl.a. den kommunale sagsbehandling, som virksomhederne kritiserer. Her ligger Allerød lavt med en placering som nummer 74.

”Noget af det, som virksomhederne mærker tydeligt, er, når den kommunale sagsbehandling ikke er i top. Virksomhederne ønsker at bruge tid på at vokse som virksomhed og ikke på at bøvle med kommunen eller sidde fast med bygge- og miljøsager," siger Poul Skadhede, formand for DI Hovedstaden.

Få lyspunkter

Allerød klarer sig dog ikke udelukkende skidt i undersøgelsen. F.eks. vurderer byens virksomheder, at infrastrukturen er god.

”Hvis der er noget, der er afgørende for en virksomheds beliggenhed, så er det infrastruktur. Kan medarbejderne ikke komme frem, kan varer ikke komme fra A til B – ja, så kommer en flytning på tale," siger Poul Skadhede.

Et andet sted Allerød Kommune klarer sig godt, er i kategorien 'Uddannelse', hvor kommunen har erobret en 11. plads.

"Når uddannelserne ikke retter sig mod erhvervslivet, kommer virksomhederne til at mærke konsekvenserne, når de skal ud og rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Og det er et problem, for uden dygtige medarbejdere, så er der ingen virksomheder. Derfor er det mere end positivt, at virksomhederne i Allerød opfatter samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne som overvejende positivt,” siger Poul Skadhede.

Ingen markante ændringer

”Jeg synes, det er et problem ved DI’s undersøgelse, at der fra år til år er så store udsving i, hvor kommunerne ligger. Det siger meget om selve undersøgelsen. F.eks. har vi i Allerød Kommune ikke leveret en markant ændret erhvervsservice fra år til år,” siger Miki Dam Larsen (A), formand for Teknik, erhverv, plan og miljøudvalget i Allerød Kommune.

”Jeg tror, at man ikke måler på objektive kriterier. Man forholder sig til subjektive udsagn fra dem, man får mulighed for at inddrage i undersøgelsen,” siger Miki Dam Larsen.

Han hæfter sig ved, at flere forskere - bl.a. Roger Buch, der er forskningschef for Danmarks Medie- og journalisthøjskole med speciale i kommunalpolitik - har forholdt sig kritisk til den måde DI’s undersøgelse er tilrettelagt på.

Bl.a. Buch har til DR udtalt, at kommunerne kan trække på skuldrene af undersøgelsen, fordi det i bund og grund er er andre ting end erhvervsklimaet, der afgør, om en kommune har en positiv eller en negativ erhvervsudvikling.

Publiceret 13 September 2018 10:20

SENESTE TV