Team Christoffer under KMD Ironman Copenhagen 2016. Foto fra Team Christoffers Facebook-side.

Team Christoffer under KMD Ironman Copenhagen 2016. Foto fra Team Christoffers Facebook-side.

Donald fra Allerød kan blive optaget i Big Four

Det kræver, at han på søndag gennemfører Copenhagen Half Marathon

Af
Michael Braunstein

big four Allerød-borgeren Donald La Verne kan på søndag blive optaget i Big Four Hall of Fame - dét sker, hvis han gennemfører Copenhagen Half Marathon.

Man bliver optaget i Big Four Hall of Fame, hvis man gennemfører KMD Ironman 70.3 Elsinore, Telenor Copenhagen Marathon, KMD Ironman Copenhagen og Copenhagen Half Marathon inden for samme kalenderår.

Big Four er et samarbejde mellem Sparta Atletik & Motion og Ironman Denmark, som støttes af Københavns officielle turismeorganisation, Wonderful Copenhagen. I Big Fours premiereår 2016 gennemførte 35 atleter en Big Four, og i 2017 var det 107 atleter.

Christoffer er med

Donald La Verne vil gennemføre halvmarathon-løbet på søndag sammen med sin søn, Christoffer Smith.

De har tidligere lavet store præstationer under navnet Team Christoffer.

Christoffer er handicappet og sidder til dagligt i kørestol. Han blev født tre måneder for tidligt i 1984. Han er opvokset i sin familie, men har hele livet gået i specialinstitutioner. I 2012 flyttede han i egen bolig i et bofællesskab for handicappede.

Donald er tømrer. I foråret 2003 blev Donald syg. Han fik konstateret testikelkræft. I slutningen af hans kemo-behandling fik han en blodprop i hjernestammen og sad også lige pludselig i kørestol. Et langt genoptræningsforløb fulgte, og Donald var fokuseret på, at han skulle op af kørestolen, så han kan komme omkring med Christoffer.

I juni 2016 gennemførte far og søn en halv ironman i Helsingør. Målet var i august samme år at gennemføre KMD Ironman Copenhagen, men Team Christoffer måtte udgå. Donald og Christoffer nåede 3800 meter svømning, 100 km. cykling og 15 km. løb, og årsagen til, at duoen ikke gennemførte, var primært tidsnød under cyklingen.

Publiceret 14 September 2018 08:30

SENESTE TV