Farremosen er fortsat genstand for lokal debat. Arkivfoto

Farremosen er fortsat genstand for lokal debat. Arkivfoto

Udvalgsformand undrer sig efter Abildgaards besøg

"I stedet for en masse medie-stunts ville det være rart med noget handling," siger Miki Larsen

farremosen Formanden for Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, socialdemokraten Miki Larsen, undrer sig efter den konservative miljøordfører Mette Abildgaards besøg i Farremosen.

'Jeg er mildt forundret over dette cirkus. Mener nogle af alle de konservative politikere, at vi kan stoppe erhvervsudviklingen i Farremosen? I så fald ville det være godt for Allerød, hvis de kunne samarbejde og få det gjort straks, da Farremosen pt. udvikles efter den konservative borgmesters plan og den konservative ministers lovgivning,' skriver han i et debatindlæg.

Han fortsætter:

'Så i stedet for en masse medie-stunts ville det være rart med noget handling. Mette Abildgaard kunne f.eks. bidrage med en nedklassificering af de områder, som pt. er udlagt i fingerplanen til 'virksomheder med særlige beliggenhedskrav'. Endelig kunne Mette Abildgaard tage initiativ til anden lovgivning om beskyttelse af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvis hun vurderer, at den nuværende lovgivning, som Allerød Kommune er forpligtet af, er utilstrækkelig.'

Publiceret 14 September 2018 14:15

SENESTE TV