De tre skolekamerater, fra venstre Niels Essemann, Finn Lundgren og Christian Nørgaard, er fotograferet i den gamle skolegård, hvor de for snart 50 år siden mødtes. Om få dage -

De tre skolekamerater, fra venstre Niels Essemann, Finn Lundgren og Christian Nørgaard, er fotograferet i den gamle skolegård, hvor de for snart 50 år siden mødtes. Om få dage - "så mange år efter at man skulle tro at det var løgn," siger Christian - genforenes de med deres klassekamerater. Billedet er taget af Thea Nørgaard, Christians datter, som var den sidste årgang på Skovvangskolen før den skiftede navn til Lillevang Skolen.

Årgang 78 holder fest på lærerværelset

Skovvangsskolens første årgang mødes efter 40 år for at mindes dengang, skolen var helt ny og lærere og elever måtte ryge i skoletiden

Af
Anne Lønstrup

Reunion ”School’s out forever!” Alice Coopers sang brølede ud af højtalerne i alle klasseværelserne, den dag for 40 år siden, da Skovvangsskolens første årgang gik ud af niende.

”På sidste skoledag følte man, at man måtte alt. Jeg kan huske, vi cyklede rundt på gangene og kastede karameller ind ad dørene,” fortæller Christian Nørgaard. I dag er han 55 år, har grå stænk i håret, briller og er direktør i egen virksomhed.

Om få dage mødes han og de øvrige elever fra klasserne A, B og C for at fejre, at der er gået 40 år, siden de vinkede farvel til Skovvangsskolen efter ni års skolegang.

Arbejder- og akademikerbørn

En sommerdag i 1969 mødte han for første gang sine klassekammerater og sin klasselærer Lennart. Han husker tydeligt første skoledag, og hvordan han gik alene hjemme fra Tokkekøbvej til skolen medbringende sin storebrors aflagte læderskoletaske med to kliklåse og en umiskendelig lugt af gammel leverpostej.

”I dag er forældreinvolvering jo en stor ting i folkeskolen, og vi har som forældre været med til både det ene og det andet. Dengang var der ikke nogen, der fulgte deres børn i skole på første skoledag. Vi gik sgu bare derover,” husker Christian Nørgaard.

Skolen var splinterny, og eftersom den ikke havde samme størrelse som i dag, var der ikke så mange elever i skolegården.

”Min klasselærer, Lennart Johansson, var et enestående menneske, som vi alle sammen kom til at holde utroligt meget af. Han var superdygtig til at undervise i dansk, og så var han lidt af en psykolog, som fik en blandet klasse med børn af arbejdere og akademikere til at fungere godt. Der var et stort spænd i klassen, men Lennart fik os alle til at holde fokus på hinanden og på undervisningen. Han kommer heldigvis også til festen,” siger Christian Nørgaard.

Fuldskæg og pibe

Christian Nørgaard flyttede med sin familie tilbage til Allerød for tyve år siden. Hans tre døtre har gået i skole på Skovvangsskolen, og de har haft nogle af de lærere, som han selv havde.

”Jeg vil tro,at lærerne kunne huske mig af forskellige årsager, og det var ikke alle, som jeg holdt lige meget af, men det har jeg holdt for mig selv. Jeg husker lærergruppen som et miks af gamle – de har nok været omkring 35 år! – og nyuddannede fra seminariet med islandske sweatre, fuldskæg og pibe,” fortæller han.

Om lidt skal de mødes igen - her er tiden skruet tilbage til 1973, hvor 4. B. poserer for fotografen. Foto: Privat

Om lidt skal de mødes igen - her er tiden skruet tilbage til 1973, hvor 4. B. poserer for fotografen. Foto: Privat

Han betegner skolegangen dengang som lidt af et eksperiment. Spanskrøret var lagt væk, og friere former havde afløst tidligere tiders kadaverdisciplin. På skolen måtte elever og lærere også ryge, hvor de ville. En gang, da en ølvogn var væltet ved siden af stadion, fik Christian og hans kammerater lov til at løbe ud på plænen og hente øl, som de satte sig ned og drak i skoletiden. Han husker ikke skolen som specielt kreativ, men velfungerende og med dygtige lærere uden for mange fordomme.

”I anden eller tredje klasse kom nogle elever fra en flipperagtig lilleskole i Hillerød ind i vores klasse. De havde gået på en skole, hvor man selv bestemte, om man ville spille fodbold eller lave matematik. Det holdt ikke vand, så da de kom til vores os i 2. eller 3. klasse, kunne de hverken stave eller skrive. På Skovvangsskolen kunne vi godt have en vikar i rulamsjakke, som brugte timen på at snakke om kærester, men der var også mere konservative lærere, som kørte undervisningen på gammeldags manér,” husker Christian Nørgaard.

Så gik der lige 40 år

Nu da han skal mødes med folk, som han har delt skolegang med, men som han ikke har set i 40 år, er han fuld af forventning om en god fest.

”Jeg er nysgerrig efter at se, hvordan det er gået, og hvor de forskellige er landet i livet. Vi er kommet i en alder, hvor børnene stort set er flyttet hjemmefra, hvor folk bliver skilt og hvor nogle af os er begyndt at falde fra, så det sætter selvfølgelig nogle tanker i gang, når vi nu skal mødes igen,” siger Christian Nørgaard.

Som svar på Facebook-invitationen til 40 års-jubilæet, har nogle meldt tilbage, at de ikke kommer.

”Det kan være banale grunde, som at de ikke har tid. Men at nogle melder afbud, er da også en påmindelse om, at det måske ikke for alle var den samme store oplevelse at gå i vores klasse,” funderer han.

Minder om en fed tid

Til jubilæumsfesten for de tre klasser vil der blive serveret en god middag samt vin og øl ad libitum. En pedel fra skolen giver en rundvisning, og playlisten er på plads med navne som Gasolin, Abba, Deep Purple og Pink Floyd, og så bliver det ellers bare spændende at se, hvad der sker.

”Jeg husker min skoletid som en fed tid, og det vil glæde mig meget, hvis det er gået os alle godt,” siger Christian Nørgaard.

8. B. året før de gik ud af Skovvangsskolen. I midten ses klasselæreren Lennart Johansson. Foto: Privat

8. B. året før de gik ud af Skovvangsskolen. I midten ses klasselæreren Lennart Johansson. Foto: Privat

Publiceret 23 September 2018 05:00

SENESTE TV