Klarinettist Mikael Børresen. Pressefoto

Klarinettist Mikael Børresen. Pressefoto

Gammelt og nyt swinger sammen

Duo Aurora i Engholmkirken

koncert En udtryksfuld og farverig eftermiddagskoncert venter de besøgende søndag 30. september kl. 16.00 i Engholmkirken, når Duo Aurora atter lægger vejen omkring Allerød.

Duoen består af klarinettist Mikael Børresen, der er bosat i den nordtyske havneby Bremerhaven og har en omfattende virksomhed som freelance-musiker, og organist fra Sct. Michaelis Kirke i Fredericia, Jens Ole Jespersen.

Sammen byder de på en særdeles afvekslende og underholdende koncert med musik fra barok til nutid.

På programmet står musik af Francois Couperin og Albinoni, en evergreen af Sydney Bechet, 'Petite Fleur', samt et af swingmusikkens store standardnumre, 'Wild Cat Blues' af Fats Waller, arrangeret for de to instrumenter af de medvirkende. Undervejs uropføres desuden et helt nyt stykke for solo-klarinet, skrevet til Michael Børresen af Engholmkirkens organist Bo Andersen.

Der er gratis adgang til koncerten.

mik.

Publiceret 23 September 2018 05:30

SENESTE TV