Thomas Høvelskov har lige fået tre førstepladser og dermed tre gange guld.

Thomas Høvelskov har lige fået tre førstepladser og dermed tre gange guld.

Masser af metal og åbent hus

Blovstrød Skytteforening afslutter sommersæson med otte medaljer og klar til åbent hus

Fritid Blovstrød Skytteforening har afsluttet sommersæsonen med tre førstepladser, fire andenpladser og en enkelt tredjeplads ved DGIs Nordsjællandsmesterskab, som er sæsonens sidste lokale stævne. I alt 10 riffelskytter repræsenterede foreningen ved mesterskabet, hvor skytterne konkurrerede på tre distancer, 50, 200, og 300 meter, og i to discipliner liggende og stillinger. Ved stillingsskydning benyttes der tre stillinger, liggende. knælende og stående.

For liggende skytter tog Thomas Høvelskov alle tre førstepladser. Dorthe Vanggaard vandt sølvmedalje på 50 meter, og Søren Juul Møller vandt ligeledes sølv på 300 meter, i stillinger på 50 meter. Efter en meget tæt kamp vandt Linas Zvirblis sølv og Søren Juul Møller bronze. Søren vandt endvidere sølv i stillinger på 200 meter.

Åbent hus

Afslutningen af sommersæsonen markerer samtidig starten på vintersæsonen, hvor foreningen holder åbent hus for alle interesserede, som har lyst til at prøve kræfter med riffelskydning på 15 meter indendørs baner. Der holdes åbent hus for skytter fra 10 til18 år på mandage mellem 18.00 og 20.00, og på torsdage mellem 19.30 og 21.00 for voksne.

Unge omkring de 18 år er dog også velkommen om torsdagen. Åbent hus arrangementerne afholdes indtil efterårsferien og afsluttes med Skydesportens Dag lørdag 13. oktober, hvor der er åbent mellem 10.00 og 15.00. Ved åbent hus arrangementerne bliver sikkerhedsregler og skydeteknik gennemgået af erfarne instruktører, før der skydes på banen.

Blovstrød Skytteforening ligger i kælderen på Blovstrød skole. Bemærk at der er indgang fra Skolevej.

Kapp

Publiceret 26 September 2018 07:15