Halloween i Lillerød: Masser af uhygge på vej

Aktiviteter i bymidten 27. og 31. oktober

Af
Michael Braunstein

halloween Halloween markeres i bymidten i Lillerød både lørdag 27. oktober og onsdag 31. oktober - og det bliver med masser af uhygge.

27. oktober pynter Allerød Billedskole bymidten op, og i 'Edderkoppehuset' kan børnene mellem kl. 10-14 smage på spindelvæv (lig med: Candyfloss) - 'Edderkoppehuset' opstilles mellem Danske Bank og Bog og idé.

Samme sted kan man fra kl. 11-14 møde Tina Henriksen fra Lillerød - hun er Danmarks eneste ansigtsmaler, der er certificeret fra International Face Painting School, og hun vil forvandle byens børn til små uhyggelige væsener.

31. oktober holdes der workshop fra kl. 16-18 i den tidligere café på Allerød Torv. Her kan børnene kan lave uhyggelige insektlygter.

Og et 30 børn stort kor vil fra kl. 17.00-17.30 synge uhyggelige sange.

Det er muligt, at der kan komme endnu flere punkter på programmet.

Publiceret 04 October 2018 13:15

SENESTE TV