Indsamlingen af mails og underskrifter vendt mod planerne om at rive Fru Lunds Villa ned fortsætter til 1. november.

Indsamlingen af mails og underskrifter vendt mod planerne om at rive Fru Lunds Villa ned fortsætter til 1. november.

200 protester mod nedrivning af Fru Lunds Villa

Indsamlingen af mails og underskrifter fortsætter

Af
Michael Braunstein

Lars Juel Sørensen, Barresøgård, har modtaget godt 200 protester mod budgetforligspartiernes planer om at rive Fru Lunds Villa ned.

Det oplyser initiativtageren, der både på mail og via 'skrivunder.net' er i gang med at samle tilkendegivelser.

'I løbet af sidste uge uge har jeg modtaget 157 mails, der alle erklærer sig enige med mig i, at Fru Lunds Villa skal bevares. Dertil kommer der 40 protester, der er indkommet via 'skrivunder.net',' meddeler Lars Juel Sørensen og fortsætter:

'Det er skønt, at over 200 er enige med mig. 200 protester varmer, og de dækker nærmere 200 husstande, som jo er langt flere personer. Men vi kan sagtens blive flere - indsamlingen af mails og underskrifter fortsætter til 1. november,' oplyser Lars Juel Sørensen.

Hvis man vil deltage på mail, skal man inden 1. november maile til: barresoe@gmail.com og skrive: 'Enig'.

Publiceret 22 October 2018 10:24

SENESTE TV