Også i år vil borgmesteren tænde byens juletræ fra en stigevogn. Foto: Michael Braunstein

Også i år vil borgmesteren tænde byens juletræ fra en stigevogn. Foto: Michael Braunstein

Se hvornår juletræet bliver tændt i Lillerød

Planen er klar for årets juletræstænding

Af
Michael Braunstein

jul Fredag 30. november fra kl. 16.30-18.00. På dét tidspunkt finder årets udgave af den traditionsrige juletræstænding i bymidten i Lillerød sted.

"Det bliver fantastisk, med masser af julehygge, og vi glæder os," siger formanden for Allerød Handelsforening, Lene Krogh.

Planen er, at musikere fra Den Kongelige Livgardes Tamburkorps spiller, idet de vil gå gennem M.D. Madsensvej til 'Øen' og det store juletræ.

Her vil Lene Krogh byde velkommen, hvorefter et kor fra Allerød Musikskole vil synge. Så taler borgmester Karsten Längerich, og efter flere sange er det også borgmesteren, der tænder træet - traditionen tro vil det ske højt til vejrs i en stigevogn.

Ved arrangementet er det planen at sælge æbleskiver og gløgg.

Black Friday med fyrværkeri

Fredag 23. november er der Black Friday i bymidten i Lillerød, hvor butikkerne har masser af tilbud mellem kl. 10.00-20.00.

Black Friday afsluttes med fyrværkeri kl. 19.45, oplyser Allerød Handelsforening på Facebook.

Musikere fra Den Kongelige Livgardes Tamburkorps spiller og går gennem M.D. Madsensvej til 'Øen' og det store juletræ. Foto: Michael Braunstein

Musikere fra Den Kongelige Livgardes Tamburkorps spiller og går gennem M.D. Madsensvej til 'Øen' og det store juletræ. Foto: Michael Braunstein

Publiceret 24 October 2018 05:30