Udsnit af værk af 'Mix-Madsen'.

Udsnit af værk af 'Mix-Madsen'.

'Mix-Madsen' indtager Kirkehavegård

Allerød Kunstforening byder på udstilling med 'Mix Madsen'

udstilling Allerød Kunstforenings udstilling på Kirkehavegård fra 9. til 25.november har er med værker af 'Mix- Madsen'.

'Mix-Madsen' viser graffiti og street-art. Han bruger teknikker som spraymaling, stencil, airbrush, akryl og tusch, mange gange blandet sammen, hvilket giver maleriet en anderledes udtryksform.

Inspirationen henter 'Mix-Madsen' fra dét, der rører sig i gadelivet, ulmer i samfundet og lever i fantasien.

'Mix-Madsen' er født i 1978 og opvokset i København. Han har siden 15-års alderen haft en stor passion for graffitikunst, street art, gadens kunst og udtryk, som det hedder i en pressemeddelelse, der fortsætter:

'Til daglig udfører jeg udsmykning på alt fra butiksfacader, biler, private hjem til institutioner med mere. Jeg maler også på lærred og udstiller på gallerier, caféer, kunstforeninger og andet.'

'Mix-Madsen' har filmet, redigeret og udgivet to undergrundsfilm: 'Superfly' (2000) og 'Street life' (2005), der omhandler graffiti, street art og subkulturer, der bruger byens rum.

I 2013 udgav han kunstbogen 'Steel Stories', der dokumenterer danske tog-graffitimalere med stemningsbilleder og interviews. Og i 2017 blev det til udgivelsen 'KBH Passion', der dokumenterer subkulturelle miljøer i København.

Udstillingen åbnes af Allerøds viceborgmester, Miki Dam Larsen, ved ferniseringen 9. november fra kl. 19.00-20.30.

Derefter er udstillingen åben torsdage og fredage fra kl. 15-17 samt lørdage og søndage fra kl. 14-17.

mik.

Publiceret 30 October 2018 08:30