Temafoto.

Temafoto.

Tyv med lygte slog til i Lynge

Fire indbrud anmeldt i weekenden

En indbrudstyv slog lørdag til på Kirkebakkegårdsvej i Lynge, hvor han brød en terrassedør op og stjal et smykkeskrin.

Indbruddet blev anmeldt kl. 18.50, og Nordsjællands Politi har dette signalement af tyven: Mand, 20-30 år, ca. 190 cm. høj, spinkel af bygning og med kort, sort hår. Han var iført mørke bukser og blå jakke/trøje, og han medbragte en lygte.

I løbet af weekenden har politiet fået anmeldelse om yderligere tre indbrud i kommunen.

Fredag i perioden mellem kl. 15.00-19.30 blev der begået indbrud i en villa på Bakkevej i Lillerød. Gerningsmanden skaffede sig adgang via et vindue til et værelse. Der er ikke overblik over, hvad der måtte være stjålet.

Fredag mellem kl. 17.10 og 21.20 gik det ud over et hus på Sandholmvej i Lillerød. Et vindue blev brudt op med et koben, og der blev stjålet smykker.

På Moselundsvej i Lynge har der også været indbrud, nemlig mellem lørdag kl. 15.00 og søndag kl. 17.45. Her kom tyven ind ved at bryde en bryggersdør op, og der blev stjålet udenlandsk valuta, oplyser politiet.

Publiceret 05 November 2018 13:33

SENESTE TV