I alt var 700 mennesker til julebryg-kåring i Lillerød 17. november. Foto: Michael Braunstein

I alt var 700 mennesker til julebryg-kåring i Lillerød 17. november. Foto: Michael Braunstein

Og vinderen er: Fur Christmas Ale 2018

Kåringen af Danmarks bedste julebryg var et trækplaster

Af
Michael Braunstein

kåring Kåringen af Danmarks bedste julebryg i Centerhallen i Lillerød 17. november blev for fjerde gang i træk en triumf for Fur: Fur Christmas Ale fik nemlig påny flest stemmer - og har nu altså vundet fire af de seks gange, kåringen har fundet sted.

På 2. pladsen kom Herslev Stjernebryg, mens Two Heads Behind Julebryg opnåede 3. pladsen.

Lange køer

Køerne var større end tidligere set, længe før dørene blev åbnet 17. november, og arrangørerne fra Kvickly Allerød kunne konstatere, at der både til den tidligere og senere halvleg var helt udsolgt. I alt var der sammenlagt 700 mennesker til Danmarks største julebryg-kåring.

Og svært gemytligt var det da også i hallen, hvor bryggerier og importører stod langs væggene med deres stande med smagsprøver, mens gæsterne sad ved de mange borde eller myldrede frem og tilbage, mens der blev snakket, bedømt og smagt. Det hele blev pakket hyggeligt ind i julesange i højttalerne.

Der var mulighed for også at få stillet sulten, og tilbuddene fra Carstens Diner var igen særdeles populære.

Positive tilbagemeldinger

Over 100 forskellige juleøl stod på stemmesedlen, og salgsleder Bo Christensen, Kvickly Allerød, har fået masser af positive tilbagemeldinger fra både gæster og bryggerier.

Bo Christensen fra Kvickly Allerød er godt tilfreds med forløbet af årets julebryg-kåring. Foto: Michael Braunstein

Bo Christensen fra Kvickly Allerød er godt tilfreds med forløbet af årets julebryg-kåring. Foto: Michael Braunstein

"Gennemsnitsalderen hos publikum var højere i første runde end i anden, så alt i alt var der aldersmæssigt en god blanding. Der kom folk langvejs fra - både fra Fyn, Litauen og USA, selvom gæsterne fra to sidstnævnte steder måske ikke udelukkende rejste til Danmark for at være med i Centerhallen," siger Bo Christensen med et glimt i øjet og tilføjer:

"Stemningen var bare helt i top, så vi glæder os til næste år, hvor arrangementet finder sted 9. november."

De fik flest stemmer

Efter top tre ser placeringerne sådan ud:

4: Skands Julerød 2018.

5: Mikkeller Santa's Little Helper.

6: Small Batch Brewery Christmas Cherry Tripel.

7: Holbæk Bryghus Sort Dessert Øl.

8: BrygBrygBryg Cinnaman Kis.

9: Holbæk Bryghus Rabarber Dessert.

10: Viborg Bryghus Juletorvet.

11: Fur Julebryg.

12: Bøgedal Imperial Stout.

12: Det Lille Bryggeri Santas Dream.

13: Skands Julebryg.

14: Mikkeller Hazy Holidays.

15: BrewDog Get Out Claus.

16: Skands Vinterbock.

17: Leffe Winter.

17: Det Lille Bryggeri Stjerneglød.

18: Det Lille Bryggeri Julebryg.

18: Small Batch Brewery Christmas Ale.

Køerne var lange inden dørene til Centerhallen blev åbnet. Foto: Michael Braunstein

Køerne var lange inden dørene til Centerhallen blev åbnet. Foto: Michael Braunstein

Publiceret 19 November 2018 10:53

SENESTE TV