Så flot så det ud, da fyrværkeriet brød løs i Lynge. Foto: Jan Stephan

Så flot så det ud, da fyrværkeriet brød løs i Lynge. Foto: Jan Stephan

Se billederne: Julen kom til Lynge

Traditionerne blev fulgt, da Lynge tændte juletræerne

Af
Michael Braunstein

jul Det gik, som det traditionen tro helst skal gå, da Lynge 1. december tændte juletræerne.

Lynge Erhvervsforening stod bag programmet, der startede med adventsandagt i Lynge Kirke. Derefter blev der i præstegården tændt op i faklerne, og fakkeltoget gik så gennem byen til juletræerne ved Lynghøjcentret og Lyngehus - ledsaget af Copenhagen Brass for fuld musik, med sognepræst Martin Corfix i spidsen.

På Lynge Bytorv begyndte Diskobilen samtidig at underholde.

Fakkeloptoget sluttede sin tur på Lynge Bytorv, hvor Lynge Erhvervsforening bød på gratis gløgg og æbleskiver til voksne samt slikposer til børn.

Her spillede Copenhagen Brass, Lynge Kirkes Børnekor sang julesange, og så var tiden kommet til, at Martin Corfix og borgmester Karsten Längerich kunne holde deres juletaler.

Efter talerne blev det flotte træ tændt, hvorpå arrangementet blev fornemt rundet af med stort fyrværkeri.

Publiceret 03 December 2018 10:42

SENESTE TV