Foto: Michael Braunstein

Foto: Michael Braunstein

Se billederne: Nedtælling til jule-jubel

Af
Michael Braunstein

jul Der lød et stort, fælles 'jule-jubel-udbrud' på 'Øen', da træet blev tændt i bymidten i Lillerød

Der blev traditionen tro talt ned fra 10, da juletræet 30. november skulle tændes i bymidten i Lillerød.

Formanden for Allerød Handelsforening, Lene Krogh, førte an i nedtællingen, og højt til vejrs på stigevognen stod borgmester Karsten Längerich klar til at aktivere lysene på det store træ, som igen i år var sponseret af Krukkerne.

Den mange fremmødte børn og voksne på 'Øen' talte engageret med - og da nedtællingen var slut og lysene på træet blev synlige, lød der et stort, fælles 'jule-jubel-udbrud'.

Arrangementet bød også på juleoptog gennem M.D. Madsensvej med Den Kongelige Livgardes Tamburkorps for fuld musik og masser af nissebørn fra Palnatoke-spejderne.

Og på 'Øen' var der salg af gløgg og æbleskiver, kor fra musikskolen underholdt, der var fællessang, og så talte Lene Krogh og Karsten Längerich.

Hyggeligt var det, og det er slet ikke slut: Hele vejen gennem december og frem til jul er der en lang række andre julehyggelige aktiviteter i bymidten.

Publiceret 03 December 2018 10:11

SENESTE TV