Står det til Økonomiudvalget, må andre kommuner gerne foretage vielser indenfor Allerøds kommunegrænser. Tilladelsen gælder dog ikke for borgerlige vielser på Allerød Kommunes rådhus, fremgår det af sagsfremstillingen.

Står det til Økonomiudvalget, må andre kommuner gerne foretage vielser indenfor Allerøds kommunegrænser. Tilladelsen gælder dog ikke for borgerlige vielser på Allerød Kommunes rådhus, fremgår det af sagsfremstillingen.

Ja til at andre kommuner må foretage vielser i Allerød

Det indstiller Økonomiudvalget til byrådet

Af
Michael Braunstein

vielser Der gives generel tilladelse til, at alle kommuner må foretage vielser indenfor Allerøds kommunegrænser.

Sådan lyder et forslag fra den kommunale forvaltning, som Økonomiudvalget på sit møde 4. december besluttede at indstille til godkendelse i byrådet.

Siden en ændring i ægteskabsloven i 2014 har det været muligt for andre kommuner at foretage vielser indenfor Allerøds kommunegrænser. I Allerød Kommune er dette hidtil sket ved, at der er udstedt bemyndigelser fra sag til sag.

Det er Forvaltningens vurdering, at det vil være en administrativ forenkling, at der gives en generel tilladelse til, at andre kommuner må foretage vielser indenfor Allerød Kommunes grænser.

Den generelle tilladelse gælder for borgerlige vielser, der foretages i naturen, i private haver, privatadresser og lignende i Allerød Kommune, forudsat at eventuelle regler, der gælder for ophold i området overholdes og at eventuelle nødvendige tilladelser er indhentet, oplyses det i udvalgets dagsorden, der fortsætter:

'Den generelle tilladelse gælder ikke for borgerlige vielser på Allerød Kommunes rådhus og giver dermed ikke andre kommuner mulighed for at foretage vielser i de af Allerød Kommune benyttede vielseslokaler.'

Publiceret 06 December 2018 09:30

SENESTE TV