Edith Tviis Hansen.

Edith Tviis Hansen.

Edith har 50 års jubilæum i dag

Teknisk assistent Edith Tviis Hansen kan fejre 50 års jubilæum i Niras i dag, 11. december.

I en pressemeddelelse hedder det:

Jubilaren grundlagde sin rådgiver-karriere i 1967 på Teknisk Selskabsskole for tekniske assistenter, hvor hun sluttede som den bedste i klassen og på årgangen.

Edith Tviis Hansen har mangeårig erfaring med at planlægge, projektere og koordinere bygningsinstallationer herunder ventilation, varme, vand, køling og medicinske luftarter primært inden for hospitals- og undervisningsbyggeri.

Hun er en yndet højre hånd for firmaets fagingeniører, når de skal have kvalitetssikret deres tegninger og forholder sig altid også kritisk til det, hun selv skal tegne. Selvom 3D først er blevet indført i de senere år i byggeriet, har Edith Tviis Hansen altid tænkt i tre dimensioner, når hun har tegnet eller projekteret. Det har altid resulteret i velkoordinerede projekter fra hendes hånd, som særligt Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har været glade for.

Den dygtige tegner er en god kollega og har svært ved at sige nej, når folk kommer med opgaver. Edith Tviis Hansen er også respekteret hos kunderne og entreprenører, og typisk for hendes arbejde er, at der aldrig bliver stillet spørgsmål til materialet, når hendes signatur står på papieret. Så ved alle nemlig, at det er rigtigt, og projektet kan lade sig gøre.

I sin fritid nyder jubilaren gerne ferier ved Gardasøen.

Privat bor jubilaren i Vallensbæk.

mik.

Publiceret 11 December 2018 11:01