Erik Lund - har 25 års jubilæum som medlem af Allerød Byråd.

Erik Lund - har 25 års jubilæum som medlem af Allerød Byråd.

Reception for Erik Lund

Den konservative politiker har 25 års jubilæum som byrådsmedlem

Af
Michael Braunstein

jubilæum Den konservative politiker Erik Lund kan fejre 25 års jubilæum som medlem af Allerød Byråd, og i den anledning inviterer Allerød Kommune kollegaer, venner og samarbejdspartnere til reception på rådhuset fredag 18. januar fra kl. 12-14.

Erik Lund er tidligere borgmester i Allerød Kommune og netop nu midlertidigt medlem af Folketinget som stedfortræder for Mette Abildgaard, der er på orlov.

Erik Lund blev født 19. august 1948 i Søborg, og han er uddannet pantefoged og skatterevisor. Han har været fagchef for erhvervsligningen og medlem af direktionen i SKAT København fra 2007-2008, fagchef for inddrivelsen og medlem af direktionen i SKAT København fra 2005 til 2007, inkassochef i Københavns Kommune fra 1993-2005 og inkassochef i Helsingør Kommune fra 1989 til 1993.

Erik Lund blev medlem af byrådet i Allerød Kommune i 1994, var borgmester fra 2008-2013 og medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden fra 2016-2017. Han er desuden tidligere Landsformand i Foreningen af pantefogeder i Danmark fra 2004-2006.

Publiceret 12 December 2018 15:15

SENESTE TV