De sidste 10 år har der været en stigning i antallet af danske unge, der får angst og depression. Det kan have store konsekvenser for de unges liv, trivsel og fremtid, konstaterer Allerød Kommune, der derfor tilbyder unge mellem 15-25 år et gratis kursus til at håndtere angst og depression.

De sidste 10 år har der været en stigning i antallet af danske unge, der får angst og depression. Det kan have store konsekvenser for de unges liv, trivsel og fremtid, konstaterer Allerød Kommune, der derfor tilbyder unge mellem 15-25 år et gratis kursus til at håndtere angst og depression.

Har du brug for hjælp til at håndtere angst og depression?

Allerød Kommune tilbyder gratis kursus til unge

kursus De sidste 10 år har der været en stigning i antallet af danske unge, der får angst og depression. Det kan have store konsekvenser for de unges liv, trivsel og fremtid, konstaterer Allerød Kommune, der derfor tilbyder unge mellem 15-25 år et gratis kursus til at håndtere angst og depression.

Det sker som et led i det tværkommunale projekt 'Lær at tackle angst og depression'.

Jesper Holdflod Pallesen, formand for Sundheds- Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget, mener, at kurset er både vigtigt og relevant:

"Vi har unge, som falder igennem på job og uddannelse. Det gør de blandt andet fordi, at de - ligesom mange andre unge - oplever sig udsat for et stort pres for at klare sig godt på deres uddannelse, opnå relevant arbejdserfaring og samtidig have et aktivt fritids- og socialt liv. Derfor er det ikke så mærkeligt, at vi ser unge med psykiske lidelser og stress. Og derfor er dette kursus både vigtigt og relevant."

Også formanden for Børne- og Skoleudvalget, Nikolaj Bührmann, er glad for det kursus, som Allerød Kommune tilbyder:

"I Børne- og Skoleudvalget har vi længe været optaget af, hvordan vi kan løfte trivslen for vores unge mennesker. Netop derfor har vi et børne- og læringssyn som vægter trivsel, dannelse, læring og udvikling lige højt."

"Mange unge i Allerød Kommune har det rigtig godt, men vi har også unge, som har brug for hjælp til at håndtere de udfordringer, som de møder i livet. Derfor vil jeg opfordre unge til, at se nærmere på det her kursus. Det kan være dét, der hjælper lige netop dem," siger Nikolaj Bührmann.

Tilmelding

Det næste 'Lær at tackle angst og depression'-kursus starter tirsdag 19. februar 2019 og varer fra kl. 16.30–19.00. Kurset holdes på Frederiksborgvej 2, 2. sal.

Oprettelsen afhænger af, om der er deltagere nok.

Interesserede kan henvende sig til projektkoordinator Hanne Thrane på tlf.: 4024 7649 eller mail: hant@alleroed.dk for oplysninger og tilmelding.

Læs mere og se video om kurset: www.alleroed.dk og www.lærattackle.dk

mik.

Publiceret 27 December 2018 08:30

SENESTE TV