'Fra konservativ side er det en selvfølge, at vi overholder de aftaler, vi har med andre partier, f.eks. om varmtvandsbassin, dryland og tennishal. Når aftalerne tillige passer ind i den formulerede vision for Allerød - natur og fællesskab/foreningsliv - er vi ekstra tilfredse,' skriver den konservative byrådsgruppe i en nytårshilsen. Billedet er fra dagen, hvor det første spadestik til den nye tennishal blev taget.

'Fra konservativ side er det en selvfølge, at vi overholder de aftaler, vi har med andre partier, f.eks. om varmtvandsbassin, dryland og tennishal. Når aftalerne tillige passer ind i den formulerede vision for Allerød - natur og fællesskab/foreningsliv - er vi ekstra tilfredse,' skriver den konservative byrådsgruppe i en nytårshilsen. Billedet er fra dagen, hvor det første spadestik til den nye tennishal blev taget.

Konservative: 'Allerød er fortsat en god kommune'

'24 års konservativ ledelse sætter sit præg på kommunen,' skriver den konservative byrådsgruppe i nytårshilsen

nytår 'Ved årsskiftet vil vi gerne slå fast, at Allerød fortsat er en god kommune. 24 års konservativ ledelse sætter sit præg på kommunen. Det gør sig også gældende efter et år uden konservativ ledelse.'

Sådan skriver den konservative byrådsgruppe i en nytårshilsen.

Og Jørgen Johansen (gruppeformand), Erik Lund, Lars Bacher, Axel Nielsen og Martin H. Wolffbrandt fortsætter:

'Vi er meget tilfredse med – men ikke overraskede over - at der i visionen for Allerød - visionen er resultatet af en proces til 600.000 kr., hvor Allerøds borgere har været 'fokusgruppe' - er lagt vægt på natur og fællesskaber. Natur/miljø og fællesskaber/foreningsliv er konservative mærkesager.'

Glad for at villa overlevede

Forløbet af sagen om Fru Lunds Villa på Allerød Musikskoles område får også en kommentar i den konservative nytårshilsen:

'Efter et noget tumultarisk forløb er vi glade for, at Fru Lunds Villa overlevede, og håber der bliver fundet en løsning, så Billedskolen kan være i Fru Lunds i fremtiden.'

Konservative er 'meget tilfredse med, at det med aftalen om budget 2019 lykkedes at opnå enighed om, at der satses massivt på IT i folkeskolerne i 2019,' skriver byrådsgruppen og fortsætter:

'Resultaterne af beslutninger truffet i tidligere år tager form: Udbygningen i den nye del af Blovstrød er massiv, hvilket sikrer elevgrundlaget for Blovstrød Skole, og opførelsen af Blovstrød Børnehus - en aftale S og SF ikke tog ansvar for at være med i - er eksempler.'

Om aftaler med andre partier

'Det første spadestik er taget til Allerød Tennishal,' konstateres det i den konservative nytårshilsen, der fortsætter:

'Fra konservativ side er det en selvfølge, at vi overholder de aftaler, vi har med andre partier, f.eks. om varmtvandsbassin, dryland og tennishal. Når aftalerne tillige passer ind i den formulerede vision for Allerød - natur og fællesskab/foreningsliv - er vi ekstra tilfredse.'

'Vi ønsker alle i Allerød rigtig godt nytår.'

mik.

Publiceret 31 December 2018 11:45

SENESTE TV