Rafaqat Ali i Casino Allerød, der fredag åbner på M.D. Madsensvej 12 i bymidten i Lillerød. Foto: Michael Braunstein

Rafaqat Ali i Casino Allerød, der fredag åbner på M.D. Madsensvej 12 i bymidten i Lillerød. Foto: Michael Braunstein

Ny spillehal åbner fredag: Casino Allerød får 40 maskiner

Bag det nye tiltag på M.D. Madsensvej 12 står Rafaqat Ali

Af
Michael Braunstein

spillehal En ny spillehal slår dørene op i bymidten i Lillerød fredag. Her åbner Casino Allerød på M.D. Madsensvej 12, i passagen mellem Imerco og Bønnelykkes Farvehandel, hvor der tidligere var solcenter.

Bag Casino Allerød står Rafaqat Ali, der har boet i Danmark i cirka 20 år, og som i omkring 16 år har drevet købmandsbutik og spillehal i Meløse - en aktivitet, der fortsætter efter åbningen i Lillerød.

"Casino Allerød får 40 spillemaskiner - med navne som 'Thors Hammer', 'Mexican Wheel' og 'Apache' - og spillehallen vil være åben fra kl. 10.00-24.00 alle ugens dage, også lørdage og søndage," siger Rafaqat Ali og fortsætter:

"Der er adgang til en vekselautomat, hvor sedler kan veksles til mønter - og der vil være gratis kaffe og kage til spillerne."

"Der bor mange mennesker i Allerød, og jeg tror, at der er plads til en spillehal som den her i byen," siger Rafaqat Ali.

Med åbningen af Casino Allerød er det sidste ledige butikslokale på selve M.D. Madsensvej lejet ud, oplyser city manager Susanne Karlsson.

Publiceret 08 January 2019 16:57

SENESTE TV