'Vi håber bestemt, at beslutningen gøres om og huset atter indrettes til et godt værksted. Hvis det ikke sker, ønsker vi at vide, hvor vi så skal have vores værksted, med lige så gode vilkår.' Sådan lyder det fra Farvegladerne.

'Vi håber bestemt, at beslutningen gøres om og huset atter indrettes til et godt værksted. Hvis det ikke sker, ønsker vi at vide, hvor vi så skal have vores værksted, med lige så gode vilkår.' Sådan lyder det fra Farvegladerne.

Farvegladerne: 'Hvor skal vi have værksted?'

Kunstnersammenslutningen håber, at beslutningen vedrørende Fru Lunds laves om

Af
Michael Braunstein

fru lunds 'Vi håber bestemt, at beslutningen gøres om og huset atter indrettes til et godt værksted. Hvis det ikke sker, ønsker vi at vide, hvor vi så skal have vores værksted, med lige så gode vilkår.'

Sådan skriver Jette Bøving og Robert Arp på vegne af bestyrelsen i kunstnersammenslutningen Farvegladerne i et debatindlæg.

I brevet gør Farvegladerne opmærksom på, at man i samråd med Kultur-og Fritidsforvaltningen har haft brugstilladelse til at benytte Fru Lunds Hus, sammen med Billedskolen, siden sommeren 2011.

'Det har været til stor glæde for brugerne, da lokalerne er fantastisk egnet til at male i, med lysindfald og god belysning i loftet,' skriver Farvegladerne, der understreger, at man på ingen måde er blevet inddraget i debatten om huset.

'Farvegladerne er IKKE blevet kontaktet vedr. tømning af huset, og vi har heller ikke fået tildelt noget nyt værksted til vores aktivitet. Derfor var vi meget overraskede over at både inventar og køkken er fuldstændig fjernet, da vi var der den 8.01.2019.'

'Vi har erfaret via Allerød Nyt, at Karsten Längerich har udtalt, at alle foreninger får tildelt lokale til deres aktivitet i Allerød Kommune – så hvad bliver vi tilbudt?,' spørger Farvegladerne.

Publiceret 11 January 2019 16:30