Den lokale krimiforfatter Christian Nyholm har foræret Allerød Bio en samling på mere end 80 gamle filmprogrammer. Foto: Allerød Bios Venner

Den lokale krimiforfatter Christian Nyholm har foræret Allerød Bio en samling på mere end 80 gamle filmprogrammer. Foto: Allerød Bios Venner

Spændende gave til Allerød Bio fra biografgæst

Den lokale krimiforfatter Christian Nyholm har foræret biografen mere end 80 gamle filmprogrammer

Af
Michael Braunstein

gave Allerød Bio holdt 23. januar et arrangement for medlemmer, hvor filmen 'The Mule' blev vist. Men desuden oplevede medlemmerne af Allerød Bios Venner en afsløring af en gave, der bestod af mere end 80 gamle filmprogrammer.

'Det er en fantastisk flot, spændende og interessant samling, som fremover tilhører Allerød Bio,' skriver Allerød Bios Venner i en pressemeddelelse.

Den flotte gave blev overdraget til Allerød Bio af den lokale krimiforfatter Christian Nyholm. Han fortalte ved afsløringen om, hvordan han havde fået samlet det store antal programmer blandt andet via opkøb på diverse loppemarkeder. Nu var han så nået frem til, at det var nok bedre, at programmerne kunne ses i den lokale biograf, i stedet for at være gemt væk i garagen.

Et stort udpluk af klenodierne vil på skift være udstillet i biografens foyer fremover, oplyser Allerød Bios Venner.

På vegne af Allerød Bios Venner takkede Henning Larsen Christian Nyholm for gaven, der også udløste stort bifald fra de mere end 100 medlemmer.

Christian Nyholm har samlet det store antal programmer blandt andet via opkøb på diverse loppemarkeder. Foto: Allerød Bios Venner

Christian Nyholm har samlet det store antal programmer blandt andet via opkøb på diverse loppemarkeder. Foto: Allerød Bios Venner

Publiceret 29 January 2019 11:32