Få ideer til din økologiske have - med Karin Gutfelt. Pressefoto

Få ideer til din økologiske have - med Karin Gutfelt. Pressefoto

Få ideer til din øko-have

Tag på kursus og få ideer til, hvordan du kan udvikle din øko-have

Grøn fritid Så er det tid til Allerød Øko-havekursus 2019. Det er Den Grønne Guide og Allerød Bibliotek, der arrangerer kurset.

Mangler du ideer til, hvordan du får mest ud af din økologiske have? Vil du gerne undgå at bruge kemi i din have? Det er spørgsmål, som bliver besvaret. Kurset er for alle, der har lyst til at dyrke haven uden brug af kunstgødning og sprøjtegifte, og som gerne vil have et godt resultat ud af havearbejdet og se dyrelivet udfolde sig. Alle kan deltage, det kræver ingen forudsætninger andet end lysten til at være med.

"Vi afholder kurset over tre tirsdage 26. marts, 2. og 9. april kl. 18.30 til 20. De to første kursusgange holder vi på Allerød Bibliotek, 2. sal. Den sidste kursusgang holder vi i underviserens egen have, Lottenborg Have, i Jonstrup, skriver Den Grønne Guide og Allerød Bibliotek i en pressemeddelelse.

Øvelser i planlægning

Kurset er et sammenhængende forløb, så det er ikke muligt at melde sig til enkelte aftener. Dels vil der være en øvelse i at lave en haveplan, hvor du udnytter køkkenhaven maksimalt. Et puslespil, hvor forafgrøder, hovedafgrøder, mellemafgrøder og efterafgrøder skal passes ind i bedene. Medbring en skitse af din køkkenhave.

Det er Karin Gutfelt der er underviser. Hun er biolog, biavler og økologisk havedyrker. Der er 25 pladser på havekurset. Tilmelding er på Allerød Biblioteks hjemmeside senest 15. marts.

Kapp

Publiceret 30 January 2019 07:15