Foto fra filmen.

Foto fra filmen.

Tag din bamse med i biffen

Når der er 'DyneBamseBio' i Allerød Bio 11. februar, vises 'Sådan træner du din drage 3'

'Tag din blødeste bamseven i hånden og kom til 'DyneBamseBio'. Sådan lyder opfordringen fra Allerød Bio, der 11. februar kl. 11.00 - i vinterferien - viser filmen 'Sådan træner du din drage 3'.

Der er lagt op til hygge med dyner og bamser i de bløde biografsæder, lyder det fra biografen, der om filmen fortæller:

'Sådan træner du din drage 3' er den sidste film i trilogien om den unge viking Hikke og hans frygtindgydende natskyggedrage Tandløs. Her vil Hikke og Tandløs endelig møde deres sande skæbne. Hikke skal lede byen Berk sammen med Astrid og Tandløs skal stå i spidsen for de andre drager. Samtidig med at en ny trussel truer dragerne og deres mennesker, møder Tandløs en anden natskygge og hans og Hikkes venskab skal stå sin prøve.

Dørene til biografen åbnes 1 time før filmstart, så der er god tid til at indrette sig på sin plads med både dyne og bamsevenner.

mik.

Publiceret 01 February 2019 08:30